Nu flytter liften dit redskab sidelæns

John Deere rykker radrenseren tættere på traktoren med en ny styring udviklet i samarbejde med Monosem.

AutoTrac Implement Guidance består af en GPS-modtager på både traktor og redskab. Ydermere har redskabet også et kamera monteret, der kan fintune og optimere radrenseren ud fra genkendelse af rækkerne.

»Med både GPS og kamera får vi en ultra nøjagtig styring af redskabet i forhold til planterne. Vi kan komme ned på blot to centimeters præcision«, fortæller Ian Gray, marketingansvarlig hos John Deere International.

Disse ting er ikke revolutionerende som sådan.

Det nye er, at traktoren har et hydraulisk stempel monteret i siden af den ene liftarm i stedet for en normal slingrekæde. Stemplet regulerer sig så og flytter redskabet sideværts ud fra de data, GPS og kamera sender til traktorens terminal.

»Systemet kører helt automatisk, og i stedet for en ekstra ramme på radrenseren med et stempel til at sideforskyde med får vi nu redskabet helt ind til traktoren«, tilføjer han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.