Ny spreder debuterer på Gl. Estrup

Rytter Maskiner kommer til Gl. Estrup med ny spreder fra Tebbe.

Når Landbrugsmessen Gl. Estrup åbner i den kommende weekend, 27. og 28. maj, vil der være mindst en regulær premiere blandt de udstillede maskiner, nemlig en ny spreder fra den tyske producent Tebbe. Det er den danske importør af Tebbe, Rytter Maskiner ved Randers, der vil vise den nye spreder, Tebbe MS 200. Den kommer dog til at befinde sig på standen hos maskinstationen Brdr. Thorsen, som har investeret i nyheden.

»Det er første gang, den bliver udstillet overhovedet, så det er faktisk en verdenspremiere. Der er allerede solgt én, som er leveret for nogle uger siden, af Farmas. Og Brdr. Thorsen har købt to styk, og den næste kommer meget snart,« siger Bjarne Rytter, indehaver af Rytter Maskiner.

I en pressemeddelelse fremhæver Bjarne Rytter bl.a. maskinens hærdede krankæder med en brudstyrke på 24 ton samt bredspredetallerkenerne med en diameter på 1.000 millimeter og med hver fire udsmidervinger. Der er friløb og overbelastningskobling mellem spredetallerkenerne og hydraulisk oplukkelig bagklap.

Den nye Tebbe MS 200 har et ladmål på 6,40 gange 1,45 meter. Rumindholdet op til sidernes overkant er på 16,5 kubikmeter eller cirka 20 kubikmeter med top.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.