Præcisionsjordbrug kræver ikke helt ny maskinpark

Graduering af udsæd, gødning og kemi kan godt lade sig gøre med en blanding af nyere og ældre maskiner.

Med lidt tålmodighed og omhu er det lykkedes Allan Klestrup Hansen på planteavlsbedriften Borrevang i Nordvestsjælland at komme i gang med graduering med en maskinpark med nyere og ældre maskiner - som det er de fleste steder.

I 2018 gik han i gang med gradueret såning med sin Väderstad Spirit med den originale styreterminal.

Ved hjælp af en kontrolboks fra svenske Dataväxt er det via en app og en smartphone muligt at overføre tildelingskort lavet i CropSat og baseret på et satellitbillede af en 20-25 cm høj afgrøde fra et tidligere dyrkningsår. Såmaskinen får positionen via mobiltelefonens GPS.

På gødningssprederen, som er en Rauch Axis fra 2013 med terminal i traktorkabinen, kan der arbejdes med GPS til kilelukning, lukning på forageren samt gradueret gødskning. Sådan da.

»Den kan kun graduere i hele arbejdsbredden, og det er ikke tilfredsstillende. Men en ny gødningsspreder står noget nede på prioriteringslisten«, konstaterer han.

Derfor har han kun brugt muligheden for at graduere til sengødskningen i 2020. Men næste år skal markerne grundgødes tidligst muligt, og så vil de to efterfølgende gødskninger blive gradueret ud fra biomassen.

Ny sprøjte

Da sprøjten skulle skiftes ud i 2019, fik muligheden for at graduere derfor en vis vægt i beslutningsprocessen: Den skulle være forberedt på fremtidens krav.

Valget faldt på en 5.000 liter stor trailersprøjte fra Dammann med Müller-terminal.

Før havde han syv delbredder på 24 meter på sprøjten, nu har han 18 delbredder på 30 meter og mulighed for at læse tildelingskort direkte ind i terminalen.

Derudover har sprøjten en række andre finesser, som gør, at dysevalg, tryk og dråbestørrelse kan tilpasses vandmængde, vind og fremkørselshastighed.

»Det fungerer virkelig godt«, konstaterer Allan Klestrup Hansen.

Rutine hjælper

Selve tildelingskortene laves på forskellig vis på computeren, afhængigt af hvilket bedriftsmanagementprogram man bruger, hvad man arbejder bedst med, og hvor meget man er villig til at betale i div. licenser.

»Jeg foretrækker Atfarms løsning og deres filtre, hvor jeg oplever, at tolkningen af biomassen er bedre. Det virker også, som om Atfarms bagvedliggende algoritme kan tolke jordbunden. Deres kort passer bedst med, hvad jeg selv kan se i marken«, forklarer Allan Klestrup Hansen

Selve kortarbejdet handler meget om at finde en middelværdi og så tilpasse gradueringen ud fra den. Her hjælper lidt rutine meget.

»Der skal udvises en del omhu i navngivningen og i at få gemt kortene de rette steder«, siger han.

Overførslen af filerne varierer også ift. maskinparken. I nogle tilfælde kræver det en ekstra kontrolboks, i andre tilfælde lægges de på en USB-nøgle og læses ind i terminalen i traktorkabinen.

»Brugervenligheden er så godt som ikke-eksisterende, og jeg forstår ikke, at der ikke er flere app-løsninger«, slutter han.

Faktaboks

Rundt om: Borrevang

  • Ligger nær Højby i Nordvestsjælland.
  • 330 hektar med frøgræs, raps og korn, bl.a. brødhvede og grynhavre.
  • Kuperet terræn med stærkt vekslende bonitet.
  • Pløjefri dyrkning, men har mulighed for at pløje ved behov for det. Dog er den store plov skiftet ud med en lille plov.
  • Allan Klestrup Hansen deltager i en erfagrupppe om spotsprøjtning og skriver jævnligt om sine egne erfaringer på Facebooksiden ’Borrevang goes pløjefri’.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.