Skar ny skårlægger over og gjorde den 2,5 meter bredere

Erling Kjærs Maskin-station ved Vildbjerg begyndte allerede for mange år siden at bygge maskiner bredere. Nu er en fabriksny skårlægger bygget om, så den passer i systemet med 14,7 meters arbejdsbredde.

På gulvet i værkstedet ligger en stor vinkelsliber. Den har været et af de vigtigste værktøjer i den ombygning, som Niels Kjær og Poul Erik fra Erling Kjærs Maskinstation har foretaget i løbet af den seneste måneds tid.

En splinterny Kongskilde GXT 13005 blev skåret i stykker på værkstedet, armene blev forlænget, nyt skivesæt monteret og diverse forstærkninger påsvejset.

»På mig gør det ikke ondt at skære i en helt ny maskine. Vi ved jo, at den bliver bedre«, siger Niels Kjær - bror til Erling Kjær, der driver maskinstationen.

Han er blevet spurgt om det flere gange. Og så er der alle bemærkningerne på Facebook.

»Undskyld, jeg siger det på den måde: Det er faktisk ikke nogen speciel vanskelig opgave«, supplerer Erling Kjær, der i vid udstrækning er idémand. Tegninger har der ikke rigtig været ved ombygningen og heller ikke indviklede ingeniørberegninger.

»Niels og jeg har tilsammen så meget erfaring med de ting her, at det er mere værd end alle mulige indviklede beregninger«, fortsætter Erling Kjær.

Historien beviser, at han har ret. På det lille værksted er der bygget mange specielle maskiner. Den mest berømte er måske den 15 meter brede sortjordsned-fælder, der blev bygget i 2007.

»Den har holdt siden og har vel kørt over mere end 50.000 hektar jord«, vurderer Erling Kjær.

Startede med prototype

Historien med næsten 15 meter brede skårlæggere startede også i 2007.

Her var maskinstationen prøvebænk for en prototype JF skårlægger, der først blev udstillet på Agritechnika og siden sat i drift i Vestjylland.

I begyndelsen bakkede JF meget op om projektet, men så blev produktionen solgt, og interessen for de brede skårlæggere forsvandt. Undtagen altså i Vildbjerg.

»Vi har siden overtaget den og bygget en masse forbedringer ind i den. Det er de erfaringer, vi har brugt i opbygningen af den nye skårlægger«, fortæller Niels og Erling Kjær.

Bl.a. er der bygget en kraftig skrå-arm ind som forstærkning af de lange arme, hvor skiverne sidder. Og så er der monteret to hydraulikcylindre, som holder armene på plads under den store belastning, der kan være, når traktoren kører gennem græsset med ti kilometer i timen. Ved at sende et svagt olietryk ud til cylindrene forhindrer man den store påvirkning, der kan komme, når maskinen stopper for enden af marken. De to hydrauliske cylindre er monteret lavere end de originale og bliver derfor ikke så hårdt belastede. Idéen er fostret på maskinstationen.

»Vi går meget op i kørespor af flere grunde: Det giver lidt højere udbytte til landmanden. Den store arbejdsbredde gør arbejdet meget mere effektivt. Og når det er vådt - og det er en stor del af jorden herude - er det lettere at køre, fordi de faste kørespor er kørt helt sammen. Vi så det bl.a. i efteråret i de våde majsmarker. Kørte en traktor lidt uden for køresporet, kunne den være lige ved at køre fast. Så vi havde ikke fået høstet så meget majs, som vi nu gjorde, hvis vi ikke havde faste spor at køre i«, siger Erling Kjær.

Det har taget to mand omkring et par ugers arbejdstid at bygge skårlæggeren om.

Faktaboks

Maskinbygger på 72 år

  • Hvorfor skal man gå på pension, hvis man ikke har lyst til det?
  • Det retoriske spørgsmål stiller Niels Kjær. Han er selv 72 år og har ikke den fjerneste lyst til at trække sig tilbage. Det er ham, der har stået for en del af ombygningen af skårlæggeren, og det var ham, der førte den store vinkelsliber, da maskinen blev skåret i stykker. Du kan selv se billederne på maskinstationens Facebookside. Det er ikke for børn!
  • »Der, hvor der skulle svejses, har jeg skåret et dybt V, så der er godt med plads til en ordentlig svejsesøm. Det bliver ikke svejsningen, der går op, hvis noget går i stykker«, siger Niels.
  • En kollega stod for selve svejsningen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.