Slut med unøjagtig tildeling: Én meter mellem sektioner på ny gødningsspreder

Aero GT 60.1 er den første gødningsspreder med to elektrisk-styrede doseringsenheder, som kan blænde af i sektioner på ned til 1,0 m.

Ønsket er der. Men indtil nu har det ikke været muligt at lave en præcis sektionsopdeling. Rauch har løsningen på to nye luftgødningsspredere Aero GT 60.1 og Aero 30.2.

Sprederne er de første af deres art, der kan køre med sektionsafblænding i små grids af blot 1,2 meter i bredden. Dermed er det slut med overlap i kiler og slut med unøjagtig gradueret tildeling af gødningen.

Rauch kan gøre dette ved hjælp af to elektriske doseringsmoduler, der hver er opdelt i fem sektioner, der hver har en række tandhjul. Udmaderne i de fem sektioner kan styres indiviuelt af motorerne, så systemet samlet set kan blænde af i 30 forskellige sektioner.

Det svarer til hver 1,2 meter på den 36 meter brede, bugserede Aero GT 60.1 - og 1,0 meter på den 30 meter brede liftophængte udgave.

Sparer 23 pct. gødning

»I dag er to spredetallerkner den mest benyttede løsning. Men vi har nået en teknologisk mur, som er svær at overkomme, for det er umuligt at sprede i små sektioner med to tallerkner. Derfor er luftgødninsspredere fremtiden, og det er det, vi har udviklet videre på«, fastslår Volker Stöcklin, udviklingsdirektør, Rauch.

Systemet har givet en gennemsnits-besparelse på 23 pct. på de fem forsøgsgårde, hvor systemet har kørt.

»I Tyskland bruger vi 25 mio. ton gødning årligt. Der batter 23 pct. altså en del«, tilføjer han.

Faktaboks

Rauch MultiRate Control:

  • Kan sektionsopdele gødningssprederen i op til 30 sektioner.
  • Giver sektionsbredde på 1,2 og 1,0 m afhængig af model.
  • Doseringen er elektrisk drevet, da det åbner og lukker på 0,2 sekund modsat hydraulik, der tager 1,3 sekund. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.