Spearhead forfiner klassiker

Nye Spearhead Multicut rotorklippere er klar med kraftigere gearkasser.

Britiske Spearhead er aktuel med to 10 cm bredere og videreudviklede versioner af de kendte rotorklippere, nemlig Spearhead Multicut 470 og Multicut 630, som blev vist på Agritechnica sidste år.

»Vi har allerede oplevet pæn interesse og har solgt en 630er, som skal leveres på Sjælland inden længe«, siger produktchef for Spearhead hos Danish Agro, Thomas Rasmussen, der tilføjer, at nyhederne placerer sig som en serie mellem den nuværende Multicut-serie, som fortsætter i produktion, og Stubble Master-serien.

Nyhederne har en ny egenproduceret gearkasse, hvor styrken er øget med 30 pct. Seks knive pr. rotor er standard, og den klipper i to højder for bedre findeling. Nyt er også stærkere lejer, nemmere olietjek, glat og rengøringsvenlig konstruktion, større hjulmontering på pendelophængte aksler og gummiaffjedring og parallelføring af træktrianglen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.