Svenske landmænd dræner med kalk

Svenske landmænd kan få tilskud til at dræne med kalk. Erfaringerne er gode.

Mens vi i Danmark har haft meget fokus på kvælstof i miljøreguleringen, har de i Sverige haft meget fokus på fosfor.

Det skyldes, at en stor del af det svenske landbrugsareal afvander til søer samt til Østersøen og den Botniske Bugt.

For at begrænse udledningen af fosfor har de svenske myndigheder lavet en ordning, hvor landmændene kan få tilskud til at etablere ’kalkfilterdiker’ - som vel bedst kan oversættes til ’kalkdræn’.

I Gropen, som er et stort hul på Borgeby Fältdagar, kunne de besøgende se et kalkdræn. På en monitor kunne man også se, hvordan et kalkdræn laves.

Det sker ved, at en maskine graver jord op, lægger drænrør og grus ned på bunden af den opgravede rende, hvorefter renden fyldes med en blanding af jord og kalk.

Ingen danske erfaringer

I Danmark er der endnu ingen erfaringer med kalkdræn, men strukturkalkning er foreslået som virkemiddel til at modvirke fosfortab.

Når man skal finde ud af, hvor effektivt kalkdræn virker, er det dog vigtigt at forholde sig til, at det fosfor, der er i jorden, findes i to former: Opløst fosfat og fosfor bundet i små partikler.

»Kalk er ikke det mest effektive til at binde opløst fosfat. Men kalk forbedrer jordens aggregatstruktur og begrænser derfor tab af det fosfor, som er bundet til jordaggregaterne«, siger Charlotte Kjærgaard, chefforsker hos Seges.

Hun tilføjer, at der mangler dokumentation for, hvor godt kalk er til at begrænse fosfortab fra danske jorder.

»Den svenske idé med kalkdræn er en ny løsning, der er målrettet den direkte transport af fosfor til dræn. Det vil helt sikkert være interessant af se nærmere på«, siger Charlotte Kjærgaard.

To typer af kalkdræn

De svenske myndigheder har et mål om, at 130.000 hektar skal afvandes eller drænes med kalkdræn.

Det kan enten ske ved at etablere kalkdræn, som meget målrettet leder drænvand op i et minivådområde, inden vandet ledes videre.

Eller det kan ske på intensivt drevet landbrugsjord, hvor det afløser traditionel dræning. For at få tilskud til etableringen af kalkdrænene er det dog et krav, at jorden indeholder minimum 15 pct. ler.

Tilskuddets størrelse varierer mellem 40 og 90 pct. og afhænger af, hvor stor miljøeffekt drænene forventes at få.

Faktaboks

Kalkfilterdiker

  • Kan etableres med tilskud på stiv lerjord i Sverige.
  • Fungerer ved at dække drænene med en blanding af kalk og jord.
  • Koster ca. 15.000 kr. mere pr. hektar end traditionelle dræn.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.