Udråbt som mest maskine for tiden - og nu er prototypen ude og så majs

Den blev kåret til den mest spændende maskinnyhed fra Agritechnica sidste år. Nu er den i marken igen i Tyskland.

Efter at Agritechnica afslørede eksistensen af en rigtig multimaskine ved navn Nexat, har der været meget fokus på den kæmpe redskabsbærer, der skåner markerne for en lang række overkørsler med sin enorme sporbredde på 12 meter.

Samtidig kan maskinen sættes til stort set alt - fra tilberedning af såbed, såning - og til selve opgave som mejetærsker.

Sidste år viste virksomheden videoer, hvor den kørte rundt på store marker i Ukraine.

Det gør den af gode grunde ikke i år. Men netop i de her dage er den så i gang med at så majs på marker hjemmme i Tyskland, viser en nye opdatering på Nexats facebookside.

Der er to maskiner i gang, hvilket er det samlede antal indtil videre, så vidt vi ved. En maskine gør klar til såningen med en Väderstad AB Carrier mellem benene, mens den anden maskine sår med en Väderstad AB Tempo majssåmaskine.

Systemtraktoren, som maskinen også kaldes, blev først vist med bælter, men har fået hjulmontering under forårsarbejdet.

Mens den kan være 12 meter bred i marken, så kan også indstilles til at være 12 meter lang i én opsætning, for eksempel til vejtransport.

Fremdriften sker ved en kombination af diesel og generatorer med tilsammen over knap 1.100 hk. Ifølge Nexat er systemtraktoren forberedt for alternative drivmidler som brintbaserede brændselsceller.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.