Udvikler egen hybrid-traktor med 400 heste

Med en blanding af el og biogas har virksomhed udviklet en stortraktor, der kan køre op til 12 timer mellem tankning.

I Litauen ligger Auga Group, en af Europas største økologiske bedrifter på små 40.000 hektar.

Virksomheden har udviklet verdens første hybrid biogas og elektrisk drevne traktor. Traktoren yder imponerende 400 hestekræfter og kan køre op mod 12 timer mellem hver tankning. Især sidstnævnte er lidt af en revolution.

Via et patenteret design er det lykkedes at få plads til større gastanke i traktoren, og den bruger samtidig et hybrid-system, der kombinerer biogas og el.

Den har en forholdsvis lille forbrændingsmotor, som kører på biogas, og som leverer strøm direkte til en række elektriske motorer, som driver hjulene. Når traktoren arbejder under forhold, der ikke kræver høj trækkraft, gemmer den overskydende energi fra motoren på batterier, som den omvendt tager fra, når der er brug for fuld trækkraft.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.