Vi kigger da også på eldrevne traktorer

Klimadebatten er i den grad rykket ind hos maskinproducenter.

Hos Claas mener chefen for produkudviklingen, Eberhard Nacke, at den er blevet særdeles vigtig for, at hele erhvervet kan bevare kontakten til samfundet.

Fra sit udgangspunkt i Tyskland oplever han, at erhvervet og omverdenen i de senere år har mistet hinanden.

Derfor har han sammen med flere producenter startet en klimamission, der både skal ramme omverdenen og få landmænd og producenter med på at mindske klimaaftrykket.

»Vi har glemt at fortælle, hvorfor vi bruger de her maskiner, og hvordan de rent faktisk har udviklet sig. Det skal vi have gjort noget ved«, siger han til LandbrugsAvisen.

Som vi fortalte i sidste uges avis, er klimabevidsthenden kommet ind under huden hos maskinproducenterne.

»Men folk ved det ikke. Jeg troede aldrig, at det skulle blive sådan. I stedet for at politikerne kommer og fortæller os, hvad vi skal gøre, har vi selv taget initiativ til at se, hvad vi kan, og hvor meget vi kan gøre«, siger han og fortæller, at Claas sammen med bl.a. John Deere, Horsch, Amazone og Väderstad har formet en slags klimakoalition, hvor man har set på, hvordan landbrugsmaskinernes aftryk kan mindskes yderligere.

»Vores beregninger og arbejde viser faktisk, at vi kan sænke udledningerne i tråd med de mål, som Tyskland og EU stiller til samfundet generelt«, siger han.

Hvordan kan I lettest gøre det?

»Vi har tidligere brugt op til 40 pct. af vores udviklingsbudgetter til at matche politikernes krav på emissionskrav på motorerne. Skal vi fortsætte der, så bliver det meget dyrt, og vi kan ikke nå meget mere. Det er faktisk at se på maskinerne i sammenhæng med hele processen på gården«, siger han.

Hvad betyder det?

»Der er en række forskellige koncepter til jordbearbejdning, som er meget mere CO2-venlige. Kan du harve og så på en gang, har det meget stor betydning. Men vi har en masse idéer på maskinerne. Det er også at udnytte kapaciteten maksimalt. En stor Lexions CO2-udledning kontra en række små mejetærskere, så er den bestemt meget bedre. Det har vi regnet på. Og vi kan ikke lave dem meget større, men vi har altså masser af idéer til, hvordan vi hele tiden optimerer dem«, siger han og peger også på maskinførerne og landmændenes performance bag rattet.

»Vi prøver at sige til politikerne, at operatøren har en meget høj effekt. Her kan vi hjælpe med træning og hjælpe dem med indstillingerne, så de kører mere CO2-effektivt«.

Han siger også, at det er vigtigt, at producenterne ikke skyder problemet videre mellem sig.

»Vi kunne meget let lave aftrykket for en Lexion lavere ved at give den en gammel snitter, der kræver langt færre hestekræfter. Men så har Mr. Horsch et problem, når han kommer og skal arbejde videre på marken. Vi bliver nødt til at løse det sammen«, siger han.

El-Claas

Eberhard Nacke ønsker ikke at tage os helt med ind i, hvor langt i udviklingsfasen Claas er med alternativer til diesel-drevne traktorer og maskiner hos Claas. Han bekræfter dog gerne, at Claas også arbejder den vej.

»Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan sige, hvor langt vi er. Men selvfølgelig forstår vi logikken i det«, siger han og fortæller, at Claas også har udviklet prototyper med el – og tidligere har udviklet maskiner, der kan køre på biogas.

»Vores ingeniører arbejder på mange ting. Konceptet i de nye mejetærskere er fem-seks år gammelt. Vores prototyper lige nu er grimme, så dem vil du alligevel ikke se«, siger han med et grin.

Han tror på, at el-traktorer kan være til små traktorer og specielle segmenter.

»Når det kommer til et normalt dansk og tysk landbrug med planteavl, har du brug for en 200 hk traktor. Der ser jeg ikke el-traktoren. Når det kommer ned til specialafgrøder og en traktor på gården til at håndtere alle mulige opgaver blandt husdyr, behøver du ikke mange hestekræfter og behøver ikke 10 timers kørsel«.