Åh nej, ikke nu igen.
Sådan er jeg nok ikke den eneste, der tænker, når vi nu i medierne kan konstatere, at corona eller covid-19, kært barn har mange navne, tilsyneladende er blusset op igen, og at vi ser ind i den tidligere på året varslede anden bølge.
Man havde jo nok i sit stille sind håbet på, at det var gået væk af sig selv. Ønsketænkning.
Men nu er det sådan, det er, og langsomt er man ved at vænne sig til situationen, restriktionerne, begrænsningerne, håndspritten. Som aktiv organisation er det svært at lade stå til, men vi er tvunget til, i bedste fald, at begrænse vores aktiviteter såsom medlemsmøder, eksportfremstød, internationalt samarbejde, rekruttering, messer/udstillinger etc. Og det har alt sammen en pris på den lange bane, som det vil tage tid at indhente.
Asfalterer, mens vi kører
Når vi så samtidig har en regering og et folketing som med deres egne ord »asfalterer, mens man kører«, så sætter det tingene lidt i perspektiv. Vi skal jo ikke længere tilbage end til februar måned, hvor de danske myndigheders officielle holdning var, at covid-19 var en regional asiatisk virus, som vi ikke skulle være bekymret for i Danmark.
Som dansker kunne man roligt rejse på skiferie i Østrig. Covid-19 var noget, man fik, hvis man havde sex med en flagermus. Men relativt hurtigt gik sagens alvor op for politikerne, og der blev lukket ned. Som i helt ned.
Og der blev opfundet hjælpepakker til erhvervslivet. Udtænkt af politikere og teknokrater som aldrig selv har drevet virksomhed. Alt for mange virksomheder falder ned mellem to stole i de forskellige ordninger, og dokumentationsprocessen er meget bureaukratisk. Det hele bliver skoet over samme læst. Nej stop, vi vil have hverdagen tilbage – så husk hygiejnen – sprit af... og hold dig fra flagermusen.
Kommentarer