Kontrolboksen fra Dataväxt, som bruges til at graduere udsædsmængden med.For mig handler det om at passe på, at man ikke går i stå som planteavler og derved går glip af mulige gevinster ved den nye teknik. Ellers er der en risiko for at blive overrumplet af udviklingen. For eksempel at det i fremtiden kan blive sådan, at man kun kan få lov at bruge bestemte ukrudtsmidler, hvis man laver tildelingskort og kan spotsprøjte«, siger Allan Klestrup Hansen.
Det giver god mening at starte med at graduere udsæden, for det er basis for alle efterfølgende aktiviteter i marken.
»Man sparer ikke udsæd, i hvert fald ikke noget, der flytter noget på bundlinjen, men man får et mere ensartet plantetal og dermed en mere ensartet udvikling og ensartet effekt af de efterfølgende handlinger i marken«, forklarer han og understreger, at det var også, hvad han rent faktisk kunne se i markerne.
Der skal være en gevinst
Heller ikke på svampebekæmpelsen og vækstereguleringen er der en decideret besparelse, men midlerne tildeles i de rette mængder.
»Det giver mere homogene marker og samlet set en bedre beskyttelse«, vurderer Allan Klestrup Hansen. Ved decideret spotspøjtning baseret på f.eks. ukrutskort er der mulighed for at opnå egentlige besparelser.
Forventningen er også en lettere høst, fordi afgrøderne står op og er mere ensartede.
»Det er svært at sætte tal på, men bør have en værdi for især de store landbrug«, siger han.
»Skal det her udbredes, skal der være en helt tydelig gevinst for den enkelte landmand, hvad enten det er en besparelse eller mulighed for at bruge f.eks. bestemte midler«.
Kommentarer