Klimaet sejrer, og biodiversiteten stiger, når køer afgræsser græsarealer og enge, mener to danske mejerier. De ser græsmælk som det tætteste, man kommer på en klimavenlig mælk.
Hvis man går helt tilbage til koens basale evne til at omdanne græs til mælk, får man en klimavenlig mælk. Og det er tilmed en mælk med masser af sunde fedtsyrer.
Det mener Thise Mejeri og Naturmælk, som begge oplever stigende interesse for deres varianter af græsmælk.
Fælles for mejeriernes græsmælk er krav til landmænd om kun at fodre med græs, hø og ensilage samt tilskudsfoder eller affaldsgrøntsager i meget beskedent omfang.
Hvor Naturmælk først fra nytår bredte salget af mælken fra deres sjællandske leverandør Michael Andersen ud til en bred kreds af aftagere, har Thise Mejeri solgt græsmælk via Coop siden 2017.
Ifølge Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen sælger græsmælken så godt, at den foruden Irma nu også har sin faste plads i alle Kvickly samt i udvalgte SuperBrugsen. Og vi gør ikke noget for at skabe ekstra opmærksomhed omkring græsmælken, for Thise skal også kunne følge med, bemærker Jens Juul Nielsen.
Ikke menneskemad
Når varianterne af græsmælk finder vej til stadig flere indkøbsvogne og restauranter, skyldes det flere forhold.
Hos Thise Mejeri mener udviklingsdirektør Mogens Poulsen, at smagen grundet køernes indtag af græs og et fedtindhold på 4,2 pct. får oplevelsen frem af ’rigtig’ komælk.
»Men hele historien bag mælken taler også ind i debatten om klima, for køerne æder kun det, som vi mennesker ikke kan spise. I USA kalder de bevægelsen feed-no-food, og den vokser herhjemme«, konstaterer Mogens Poulsen. Han tilføjer, at græsmælkens signifikante højere indhold af de sunde omega-3-fedtsyrer også taler til et bestemt forbrugersegment.
Leif Friis Jørgensen, direktør hos Naturmælk, er enig.
»Der er en stigende interesse for nye mejeriprodukter, og med græsmælken har vi et stærkt kort i debatten om biodiversitet. Køerne afgræsser græsarealer og enge, hvor forskellige plantearter har alle muligheder for at sprede sig. Og i forhold til vores egen leverandør bruger han nogle engarealer, som ellers ville ligge ubenyttet hen«, fortæller han.
Mælk er sekundært
Hos Thise Mejeri medgiver Mogens Poulsen, at anbefalingen af græsmælk som en særligt klimavenlig mælk kraftigt udfordrer kvæg- og mejeribrugets historiske syn på mælkeproduktion: At køer med en stigende ydelse er mere klimavenlige end mere lavtydende køer.
I fremtiden skal mælken på visse landbrug måske heller ikke ses som den primære produktion. Sådan er det alle-rede hos Thises leverandør af græsmælk, Torsten Wetche fra Farsø.
Han driver 250 hektar i omdrift med en stor andel salgsafgrøder, og kvægbesætningen holdes på 100 køer plus opdræt, fordi køernes funktion er at lave mælk af græsset fra engene og de græsarealer, som er nødvendige i sædskiftet.
Målet er altså en bedrift i harmoni og ikke maksimal mælkeproduktion, fortæller han.
Beregninger fra Thise Mejeri viser, at Torsten Wetche kunne dække 1.200 menneskers årlige energibehov, hvis han alene fokuserer på at producere mest mulig mælk og kød. Nu, hvor korn- og grøntsagsprodukter prioriteres før mælken, kan han dække 3.600 menneskers årlige behov for energi.
»I kvægbruget gør vi klogt i at overveje, om vi skal satse på maksimal produktion af mælk. Jeg tror, at vi skal se lidt mere på helheden«, siger Torsten Wetche.
Faktaboks
Regler for græsmælk
- Hos Thise må køerne fodres med græs, hø, ensilage og affaldsgrøntsager.
- Hos Naturmælk må der fodres med græs, hø samt små mængder tilskudsfoder
