Over hele verden står man sammen om sin egen nation, lukker grænserne og skælder ud på andre. I landbruget er foråret kommet, og i bankerne betales prisen for skandalerne.
Det er en anelse til den tidlige side, men vejret er godt, marken farbar, og græsset har en god kvalitet«.
Sådan forklarede mælkeproducent Søren Svennesen fra Barsø i Lillebælt, da LandbrugsAvisen ringede til ham i onsdags.
Som en af de første - måske den første - var han i gang med at slå de 80-100 hektar græs på sin lille ø. Nok er han ligesom alle andre - landmænd eller ej - optaget af den forfærdelige corona-epidemi, men landmænd lever i naturen, og naturen kan end ikke statsminister Mette Frederiksen og hele hendes korps af eksperter lukke. Når græsset er klart og køerne sultne, skal det lægges ned, uanset om samfundet er lukket eller ej.
Sammenhold - nationalt
Så mens landmænd begyndte såningen, og maskinstationer for alvor fik gang i gyllekørslen, bragte ugen nye opstramninger med et Danmark, der holder lukket til efter påske, måske endda med forbud om at mødes med mere end én person. Mand og mand imellem diskuterer vi vel alle, om prisen i form af økonomisk krise og arbejdsløshed bliver for høj, men langt de fleste af os vælger at bakke op.
Mette Frederiksen fortæller os, at dette er en særlig styrke i det danske samfund, og det er der vel noget om. Det samme siger de imidlertid alle andre steder. I Italien står de på altanerne og synger nationalsangen. Spanierne mener, det udtrykker en særlig stærk nationalkarakter, at de på så kort tid kan oprette så mange hospitalssenge i Madrid. I Frankrig ringer kirkeklokkerne i solidaritet, og selv i det dybt splittede USA stemmer kongressen en hjælpepakke igennem, og opbakningen til Donald Trump stiger. Kriser skaber nu en gang nationalt sammenhold.
Skæld ud på Kina
Over grænserne er sammenholdet knap så godt. EU er rimelig lammet, grænserne lukkes, eksport af udstyr forbydes, og herhjemme slås politikere og medier om at hænge Kina ud.
Lige nu sender Kina og kinesiske firmaer eksperter og millioner af masker til de ramte lande - Alibaba forærede bl.a. Danmark 500.000 masker. Selvfølgelig er der, som alt andet politisk, et gustent overlæg - det er naivt at tro andet. Gaverne modtages da heller ikke med megen tak.
Dansk Folkepartis Peter Kofod, der mest er kendt for mod sin vilje at blive landsforvist til EU-Parlamentet, nød helt tydeligt rollen som fræk dreng, da han i sin blok i JyllandsPosten omdøbte »Kommunist-Kina« til »Corona-Kina«.
Danske erhvervsfolk, der bor i Kina og holder en praktisk forbindelse, undrer sig. Vist kom sygdommen fra Kina, men er det lige nu, vi har brug for at dyrke fjendebillederne?
Image koster
Blandt bygen af politiske initiativer lad os her til sidst nævne den aftale, regeringen mandag indgik med den finansielle sektor. Bankerne vil sikre låntagerne fleksibilitet, og Nationalbanken giver ekstraordinære lån. Til gengæld lovede bankerne »at genoverveje allerede planlagte udbyttebetalinger«.
Ingen af de andre sektorer, der i disse uger får hjælp, skal på tilsvarende vis bøje sig i støvet og holde igen med udbytterne - heller ikke den medicoindustri, der vil tjene kassen på katastrofen. Sådan er det nu en gang, når man som bankerne har et elendigt image - det er prisen for alle skandalerne. Det kan andre lære af.
