Mere græs i foderblandingen

Mette Fjordside er ny chefkonsulent i Heden og Fjorden, og hun har en række målsætninger: Mælkeproducenterne skal bruge mere græs, køerne skal leve længere og landmænd blive bedre til teknik.

Billigere foder, sundere køer og bedre økonomi!

Fordelene er til at få øje på, hvis man øger andelen af græs i grovfoderet, mener Mette Fjordside. Siden 1. oktober har hun været chef for kvægrådgivningen i Heden & Fjorden, der har hovedkontor i Holstebro. Mere end 10 procent af de danske mælkeproducenter henter deres rådgivning på kontoret.

"Her i området kan vi ikke være sikre på, at vi kan lave god majs. Men vi kan lave rigtig godt græs," understreger Mette Fjordside, hvis målsætning det er, at mindst halvdelen af grovfoderet skal være græs. I øjeblikket bruger mange af områdets landmænd to tredjedele majs og en tredjedel græs i grovfoderet.

En god forretning

"Så længe proteinprisen er høj, skal man udnytte muligheden for at lave godt græs," mener Mette Fjordside.

Men der er flere gode grunde: Mange undersøgelser der viser, at græs er sundt og en bedre mælkekvalitet er bare to af dem.

"Majs skal ikke være en bærende del af grovfoderforsyningen i denne del af landet," understreger Mette Fjordside.

Sidste års ringe majshøst beviser det.

"Man har kun et skud i bøssen. Hvis majsen bliver dårlig, er det en meget stor del af grovfoderet, man mister. Faldet i mælkeproduktionen i hele landet skyldes formentlig netop dårlig majs. Til gengæld er der ingen år, hvor alle fire græsslæt er dårlige. Selv hvis man har et dårligt første slæt, har man mulighed for at rette op senere," argumenterer hun.

Køerne skal leve længere

En anden del af Mette Fjordsides tilgang til sit nye job er, at køerne skal leve længere.

"Det er ikke godt nok, at køer bliver sat ud efter 2,4 laktationer. I øjeblikket sker det måske delvis, fordi prisen på kvier er så lav, at man lige så godt kan sætte kvierne ind. Men det er ikke god økonomi, og der er mange køer der bliver sat ud, fordi de ikke fungerer ordentligt," understreger hun.

At få køerne til at leve længere er dog lettere her end mange andre steder i landet.

"Vores kodødelighed er syv procent lavere end landsgennemsnittet," tilføjer hun ikke uden stolthed.

Brug teknikken rigtigt

I en tid, hvor det er svært at få bankens godkendelse til nye investeringer, gælder det om at optimere hele vejen rundt på bedriften.

Tværfaglig rådgivning, hvor alle bedriftens forhold drøftes, er en af vejene, påpeger Mette Fjordside.

"Det er logisk, at foderrådgiver og planteavlsrådgiver er med, når det besluttes, hvilke afgrøder der skal satses på næste år. Her kan driftsøkonomikonsulenten også give gode råd - og merudgiften er meget lille for landmanden," siger hun.

Udnyttelse af al den teknologi, der især blev investeret i i 2007 og 2008, er et andet område, der kan give landmanden nye muligheder.

"Jeg har en fornemmelse af, at mange landmænd kun bruger et lille hjørne af de muligheder, som teknologien giver. For eksempel er der mange fuldfoderblandere, der er forsynet med teknik som kan bruges til statistik. Det gør det lettere at lave opfølgning på en foderplan. Mælkemålere, der laver fedt og protein-måling eller drøvtygger-målere, er andre eksempler på teknik, der kan hjælpe landmanden, hvis det bliver brugt rigtigt," lyder Mette Fjordsides eksempler.

"Har landmanden ikke selv overskud til at bruge mulighederne, kan vi gøre det for ham - meget ofte kan vi hente data over nettet, og de data kan vi bruge i den øvrige rådgivning."

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle