Indførelsen af fosforreglerne kalder på mere omstillingsparathed hos de hollandske landmænd. Hvis de vil tjene mere, skal ydelsen op. De, der opgiver, kan være på vej mod Danmark.
Hvad kræver de nye fosforregler af en hollandsk landmand?
Han/hun skal være endnu mere omstillingsparat i morgen end i dag. Det synes økonomisk uaktuelt at øge sin indtjening via større besætninger, fordi de nye fosforrettigheder skal betales tilbage i løbet af fem år. Et afdrag på 15.000 kr. årligt for en fosforrettighed kan en ko næppe betale. Derfor skal der mere mælk ud af de bestående rammer, eksempelvis ved at være mere opmærksom på at fodre køerne optimalt. Man skal samtidig begrænse sit opdræt til det mest nødvendige, for kalve og kvier skal ikke beslaglægge en for stor del af bedriftens fosforkvote. Det handler mere om optimering og fintuning end om ekspansion.
Hvilken konsekvens får Friesland Campinas nye afregningsregler?
Mælken skal leveres kontinuerligt året igennem og ikke når producenterne finder det mest hensigtsmæssigt. I sig selv kan det opfattes som mælkekvote.
Hvad viser fosforreglerne om politikernes tilgang til landbruget?
Ved at indføre fosforrettigheder viser den hollandske regering, at de er villig til at indskrænke den hollandske mælkeproduktion og om muligt gå glip af indtægter i statskassen. Som dansk husdyrproducent kan man kun håbe på, at dansk landbrug ikke møder samme krav.
Hvordan vil de nye regler påvirke antallet af hollandske mælkeproducenter?
Det formodes, at en gruppe landmænd vil stoppe med mælkeproduktion. Enten vil de skifte til en anden produktionsgren eller helt afhænde gården og søge mod andre lande.
Vil vi se flere hollandske landmænd i Danmark fremover?
Prisfaldet på danske kvægbrug kombineret med en i hollændernes øjne mere lempelig landbrugspolitik vil formentlig øge interessen for danske kvægbrug.
