To meter zonen i forbindelse med fortidsminder på dyrket jord kan både undre og irritere mange landmænd. Men den er vigtig, påpeger arkæolog.
Siden 2009 har ordet to meter zone fået en mere alvorlig klang for en del danske landmænd, da overholdelsen af en to meter bred beskyttelseszone omkring fredede fortidsminder blev indført i den danske krydsoverensstemmelsesordning. Landmænd bliver altså nu ramt på pengepungen, hvis ploven kommer for tæt på fredede fortidsminder.
Herhjemme står Kulturarvsstyrelsen for det landsdækkende tilsyn med fortidsminderne og dermed også for kontrol med krydsoverensstemmelsen af de danske landmænds pløjning omkring fredet kulturarv.
Ved højens fod
»Det kan virke uforståeligt for nogen, at der skal holdes to meters afstand til fortidsminderne. Og at vi skal kontrollere, at folk nu også gør det. Men det er meget vigtigt, at der ikke pløjes for tæt på f.eks. en gravhøj, da dens udstrækning ofte er større end det, man umiddelbart kan se. Mange spor som urnegrave og offerlag ligger skjult under jorden omkring højen. Hvis ploven så går helt ind til højkanten, forsvinder uerstattelig viden for altid«, forklarer arkæolog Lea Meistrup-Larsen fra Kulturarvstyrelsen.
Arkæologerne vil derfor meget gerne i kontakt med de landmænd, der har fredede fortidsminder på deres marker, så man sammen kan varetage opgaven med at værne om den fælles kulturarv. Selv om en gravhøj kan ligge i vejen midt på en mark, hører den alligevel til som en del af netop det landskabs historie.
Fortid hos gårdejer Bergholt
Ved gården Rugbjerg i Arrild sogn i Sønderjylland ligger voldstedet Nørrevold. Her opførte den uægte sønnesøn af Slesvigs hertug Valdemar IV en større borg i midten af 1300-tallet. Her holdt denne Valdemar Sappi til med mænd og hushold, men blev angrebet af den berømte konge Valdemar Atterdag. Sappi valgte at skifte side ved kongens forlig med de holstenske grever i 1353.
Så der har været drabelige kampe og er skrevet danmarkshistorie på markerne ved Rugbjerg. Gårdejer Nicolaj Bergholt værner som sjette generation på slægtsgården med stolthed om sit fortidsminde:
»Jeg er meget glad for voldstedet og ser det som en del af Rugbjerg ligesom resten af ejendommen. Så jeg ville aldrig fjerne det, fredning eller ej. Der er slægtsfølelse forbundet med det, og min familie har passet på det igennem mange generationer,« fortæller Nicolaj Bergholt.
Nørrevold er et eksempel på, at man som landmand selv kan få glæde af og være stolt over at have et fortidsminde på sin mark. Den glæde og forståelse ønsker Kulturarvsstyrelsen at fremme gennem dialog og samarbejde med landmænd.
Yderligere information
om regler for to meter zonen og råd om pleje af fortidsminder findes på www.kulturarv.dk/alt-om-fortidsminder/forside
