Metsjö skåner marken med bælter

Svenske Metsjö har lanceret en ny kroghejsevogn på bælter.

Den indlysende fordel er naturligvis, at den skåner marken betydeligt, den nye kroghejsevogn på bælter fra den svenske producent Metsjö.

Nyheden, der bærer det fulde navn Metsjö MetaFlex 60-75 Tracks, er baseret på Metsjös kendte kroghejsevogne på hjul, nemlig MetaFlex 50-60 og MetaFlex 60-75. Blandt fordelene på bælteversionen er også, at den er meget lav, nemlig kun 120 centimeter op til bælternes overkant. Nyttelasten er på 28,4 ton. Egenvægten er på 7,9 ton.

»Med den nye MetaFlex 60-75 Tracks kan vi nu tilbyde landmændene en både effektiv og skånsom transportløsning«, siger Anders Ivarsson fra Metsjö og fremhæver, at man med nyheden også har fået en meget lav læssehøjde.

Som en sidegevinst er vognen også blevet lettere, idet man har anvendt det nye hejsesystem fra den almindelige MetaFlex serie, som bare har én skiftecylinder. Alt i alt er der sparet op mod et halvt ton på egenvægten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle