Miljøklagenævn frygter at blive indhentet af vand- og naturplaner

Miljøklagenævnet er i færd med at lægge en linje for kommunernes sagsbehandling af miljøgodkendelse af husdyrbrug. Men inden nævnet når igennem bunkerne, kan grundlaget for afgørelserne blive ændret.

Miljøklagenævnet frygter, at den linje, nævnet er i færd med at lægge i sager om godkendelse af husdyrbrug, hurtigt kan blive omstødt af de kommende vand- og naturplaner, som skal være færdige om godt et år.

"Husdyrloven støder på et tidspunkt sammen med de data og mål, der er ved at blive tømret sammen i natur- og vandplanerne. Så skal de konkrete afgørelser pludselig ses i forhold til et plangrundlag, vi ikke har kendt før. Spørgsmålet er så, om Miljøklagenævnet bliver forpligtet til at forholde sig til det nye i de konkrete sager, vi har liggende, og som ikke bliver afsluttet inden Natura 2000-planlægningen og vandplanlægningen er på plads," siger ankechef Jørgen Bjerring, Miljøklagenævnet.

BAT-problemer

Miljøklagenævnet offentliggjorde i sidste uge sin første større, principielle afgørelse i en sag om godkendelse af husdyrbrug.

Afgørelsen gør det ifølge Jørgen Bjerring helt klart, at landmænd, som udvider eller bygger nyt, ikke "kun" skal leve op til det beskyttelsesniveau der direkte fremgår af husdyrloven. Oven i det skal landmandens udvidelse eller nybyggeri også leve op til kravet om BAT (bedst tilgængelige teknologi), ligesom udvidelsen eller staldbyggeriet uanset den konkrete påvirkning fra projektet ikke må skade et habitatområdes naturinteresser.

"Oven i at opfylde lovens beskyttelsesniveau skal landmanden lægge den bedst tilgængelige teknologi - hvad det så er. Og i hver enkelt sag, hvor der er et habitatområde i spil, skal der foretages en konkret vurdering af, om beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt til at sikre de naturinteresser, der er knyttet til habitatområdet. Det kommer måske ikke så tydeligt til udtryk i husdyrloven," siger Jørgen Bjerring.

Han tilføjer, at afstanden til habitatområdet i princippet er ligegyldigt.

"Hvis du laver en svinefarm nede på Fåborgkanten ved starten af Odense Å, så ender næringsstofferne altså ude i Odense Fjord. Sådan er det. Du må simpelthen ikke skade habitatområdernes interesser."

Stor opgave

Jørgen Bjerring understreger, at ikke mindst BAT-begrebet er et meget komplekst område at administrere,

BAT-kravet om bedst tilgængelige teknologi gælder nemlig for alle størrelser landbrug, fra de helt små til de allerstørste, og for både nye stalde og eksisterende stalde der ændres. Men det der er den relevante teknologi i det ene tilfælde, kan ikke bruges i det andet.

"Det kompliceret, det her," sukker Jørgen Bjerring.

Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på en fortolkning af Miljøklagenævnets kendelse, som skal udsendes til kommunerne. Det har ikke været muligt for LandbrugsAvisen at få yderligere oplysninger fra styrelsen.

christensen@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle