Miljølov tolkes på 98 måder

Ironien kom i brug, da LandboNord-formanden Henrik Gregersen ved generalforsamlingen ligefrem fandt grund til at takke medlemmerne for tålmodighed i forbindelse med langsom sagsbehandling af miljøansøgninger.

"For et år siden var erhvervet sat på standby af samme grund, og det gælder stadig," sagde Henrik Gregersen. Der er så småt ved at komme gang i sagsbehandlingen, men der er stor forskel i de enkelte kommuner.

"Vores bange anelser fra sidste år, om at vi fra amtslig til kommunal sagsbehandling fik 98 forskellige måder at tolke miljøloven på, har vist sig at holde stik," sagde Henrik Gregersen, der ikke kunne få øje på national vilje til at ensrette sagsbehandlingen, hvorfor både bønder og miljø må leve med, at kommunale tværpolitiske interesser styrer, hvordan udviklingen skal være.

Fire års ventetid

Henrik Gregersen beklagede, at Dansk Landbrug ikke har magtet at rokke ved, at kommunerne har lov til at lægge et ekstra forsigtighedsprincip ind i sagsbehandlingen. Heller ikke bekendtgørelsen fra 14. december sidste år til kommunerne om at få gang i sagsbehandlingen har givet nogen egentlig rettesnor for, hvad man gør med habitatsdirektiver eller randområder, beklagede Henrik Gregersen.

Tålmodigheden er kommet på prøve, idet nogle sager i LandboNord har haft to års sagsgang, fra de blev indsendt til amtet og efter godkendelse i kommunerne, nu risikerer yderligere to års sagsgang, fordi de er blevet påklaget til Miljøklagenævnet.

God lokal dialog

"Det er totalt uanstændigt i et retssamfund, men vores Dansk Landbrugs formandskab siger, de ikke kan nå længere med miljøministeren," udtalte Henrik Gregersen der fandt det utåleligt, at landmændenes miljøansøgninger står og falder med, hvordan kommunen håndterer sagsgangen, og hvordan de tolker habitatsdirektiver og hensynet til sårbare områder. Han fandt det derfor særlig påkrævet med en stærk indsats ved kommunemøder og en god dialog med tekniske forvaltninger og sagsbehandlere for at få dynamik i sagsbehandlingen og dermed i udviklingen af erhvervet.

LandboNord fik et resultat i 2007 på knap 830.000 kr. efter hensættelse af godt fire mio. kr. til medlemsrabat, medarbejderbonus og -udvikling. Egenkapitalen udgør 35 mio. kr.

Hans Jørgen Boel blev nyvalgt i stedet for Jane Koller.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle