Miljøministeren inviterer landbruget til debat

Miljøminister Ida Auken inviterer landbruget og de grønne organisationer til debat om fremtiden for dansk landbrug. En debat, som hun, særligt overfor Bæredygtigt Landbrug påpeger, skal foregå i en ordentlig tone. Hun skriver: ”..den dialog er kun mulig, hvis vi kan tale sammen på et civiliseret og fælles grundlag. Det grundlag er gensidig respekt for hinanden og for landets love,” og hentyder dermed til Bæredygtigt Landbrugs tidligere anvendte retorik, der har lagt op til, at man som landmand skulle trodse loven.

Hos Bæredygtigt Landbrug er de glade for meldingen fra miljøministeren, men fastholder, at de ikke har opfordret til lovbrud.

»Jeg mener ikke, at vi på noget tidspunkt har opfordret til ulovligheder. Jeg har bare sagt, at der er nogle love, vi ikke er enige i, og som vi ønsker at få testet, om de er love ifølge EU,« siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Når det er sagt, er der respekt at hente for Ida Auken hos foreningen.

»Jeg har stor respekt for, at miljøministeren strækker en hånd frem til os på den måde. Det er en mulighed for at få en dialog om tingene fremadrettet, men også en mulighed for at undgå at situationen optrappes nu,« siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle