Kvælstofudledningen skal skrues vildt langt ned, hvis man skal tilbage til fortidens miljøtilstand, mener professor Jacob Carstensen
Hvis man skruer op for varmen i et rum, stiger temperaturen, og hvis man skruer tilsvarende ned, falder den tilbage, hvor den var. Sådan har man også regnet med, at det var med hensyn til kvælstof og miljøtilstand, og det er det, vandplanerne lægger op til. Men så enkel er virkeligheden ikke.
Man kan ikke bare skrue ned for kvælstofudledningen til det niveau, man havde i 1960'erne og så tro, man får samme miljøtilstand i de indre farvande, som man havde dengang. Det viser international forskning, som bygger på undersøgelser fra Odense Fjord og tre andre lokaliteter, hvor kvælstofudledningen er næsten halveret igennem de seneste årtier.
"Når man skruer ned for kvælstofudledningen, skal man væsentligt længere ned for at nå samme miljøtilstand som dengang," siger Jacob Carstensen, der er professor ved DMU og som har været med til undersøgelserne.
Klimaforandringer
Han bekræfter, at landbruget ikke er eneansvarlig for miljøtilstanden i de indre farvande. Siden 1960'erne er temperaturen i vandet steget halvanden grad. Det får alger til at vokse hurtigere og fører til mere iltsvind, fordi varmere vand indeholder mindre ilt. Når der er iltsvind, forsvinder der mindre kvælstof fra vandet ved naturlige processer.
Uden iltsvind vil mere nitrat forsvinde som frit kvælstof i luften eller blive begravet i sedimenter, og dermed i mindre grad stimulere produktionen af alger, der gør vandet uklart.
Overfiskeri
En anden vigtig faktor, der påvirker miljøtilstanden, er ifølge Jacob Carstensen overfiskeri. Fiskebestandens størrelse og sammensætning har betydning for mængden af alger.
Han mener, at både landbrug og fiskeri er nødt til at bidrage, hvis fjordene skal nå den tilstand, de havde før, men der mangler stadig undersøgelser der viser, hvordan man gør det.
"Vi er nødt til at studere samspillet mellem landbrug, fiskeri og miljøkvalitet i havet nærmere. Det er nødvendigt for at opfylde målene i de igangværende vandplaner," siger Jacob Carstensen og peger på, at det samspil ikke indgår i Grøn Vækst.
Lang vej til målet
Landbruget kan altså ikke alene sikre, at tilstanden i de indre farvande bliver som i 1960'erne, selv om udledningen reduceres enormt meget. At vejen er rigtig, og at næringsstofferne yderligere skal reduceres, er der ingen tvivl om, men midlerne til at nå dette er slet ikke analyseret, påpeger professoren.
"Hvis vi skruer langt nok ned for kvælstofudledningen, kan systemet måske svippe tilbage, men det kræver, at vi også tager højde for klimaforandringer og overfiskeri," understreger han og tilføjer:
"Hvis vi ikke også fokuserer på andre faktorer end landbruget, er det tvivlsomt, om målene kan nås".
