Minister vil omlægge den direkte støtte

EUs landbrugsstøtte skal omlægges, så der gives støtte til marker, selvom der vokser natur, mener fødevareministeren.

Den direkte landbrugsstøtte skal lægges om, så jord ikke bliver dyrket alene for at få støtte.

Det mener fødevareminister Mogens Jensen (S), der nu vil arbejde for at indføre den såkaldte bruttoarealmodel i EUs fælles landbrugspolitik.

Modellen går i al sin enkelthed ud på, at hvis en markblok er landbrugsjord i år 0, vil man fortsat kunne få støtte for blokken, hvis der f.eks. gror et krat i et hjørne eller lignende.

»Det handler om at sikre, at så stor en del af landbrugsstøtten som muligt kan gå til grøn omstilling. Derfor skal det være muligt for landmændene at have natur på deres arealer uden at blive fratrukket støtte«, siger fødevareministeren.

Landbrugsstøtten er fordelt på to søjler, hvor den største er søjle 1, den direkte landbrugsstøtte. Og det er her, ministeren mener, at fokus bør lægges.

»Det vigtigste er at få gjort søjle 1 så grøn som muligt. Det er det store beløb, og det er det, der batter«, siger ministeren.

Lige nu overfører Danmark 7 pct. af beløbet fra søjle 1 til søjle 2, hvor 30 pct. skal bruges til miljøtiltag.

Det må hæves til 15 pct., men ministeren har endnu ikke taget stilling til, om procentsatsen skal sættes op.

En forenkling

Hos Landbrug & Fødevarer støtter man op om modellen, som ifølge EU-politisk chef Niels Lindberg indeholder flere fordele. Biodiversiteten nyder godt af, at arealer får lov at gro til.

»Noget af det, der bliver dyrket for at få støtte, kan få lov at ligge hen, og dermed kommer der en øget biodiversitet«, siger Niels Lindberg.

Den anden ting er, at det bliver enklere for landmænd og konsulenter at håndtere administrationen.

»Landmand eller konsulent skal ud hvert år og tjekke, om et krat, eller hvad det nu måtte være, er blevet til mere end 100 kvm., for så er det ikke længere støtteberettiget. Det er en administrativt tung opgave, der kan blive fjernet med bruttoarealmodellen«, siger den EU-politiske chef.

Han tilføjer dog, at nogle europæiske lande er tilbageholdende over for modellen, fordi man frygter, at store områder, der før blev dyrket, vil blive omlagt til natur, der får landbrugsstøtte.

Tilfreds V-ordfører

Fødevareministerens udmelding glæder Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen.

»Vi har i Venstre længe gået ind for den her model, så det er glædeligt, at fødevareministeren nu følger op«, siger ordføreren, der tilføjer:

»Det er meget mere enkelt at håndtere, og det støtter biodiversiteten. Vi går i Venstre ind for, at der kan plantes f.eks. bælter og krat uden støtten bliver trukket«.

Meget kan ske

Debatten om landbrugsstøtten bliver kun mere relevant, da EUs landbrugspolitik for 2021-2027 er ved at blive forhandlet på plads.

Europa-Kommissionen fremlagde i 2018 et forslag til en ny landbrugspolitik, som Parlamentet godkendte før valget i år.

Det nye parlament skal dog også godkende den nye politik, som dermed kan ændre sig.

Faktaboks

Om EUs landbrugspolitik:

  • 41 pct. af EUs udgifter gik til landbruget i 2017. I 1985 var andelen 70 pct.
  • Siden da har flere store landbrugslande tilsluttet sig EU, uden EUs landbrugspolitik er blevet hævet til at dække de ekstra omkostninger. 
  • For 2021-2027 har EU-Kommissionen foreslået, at under 30 pct. af EUs budget skal gå til landbrug.

Kilde: www.ec.europa.eu

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle