Minister vil undgå lappeløsninger

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) håber på, at lov, der giver mulighed for at have udenlandske praktikanter i 18 måneder, bliver vedtaget medio 2022.

"Jeg har stor forståelse for, at der er landmænd, som synes, at det går for langsomt med at få lovgivningen på plads".

Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et skriftligt svar i Folketinget. Her er ministeren blevet bedt om at kommentere på en artikel i LandbrugsAvisen 25. december. Her ærgrede svineproducent Danni Sørensen sig over, at han her i januar skulle sige farvel til to udenlandske praktikanter efter 12 måneder. Landmanden var først af den opfattelse, at han kunne beholde dem i 18 måneder, efter at Mattias Tesfaye havde meldt ud, at han havde indgået aftale med 3F, GLS-A og L&F omkring praktikantordningen. Det kræver dog ny lovgivning i Folketinget, før 18 måneders praktikophold bliver en mulighed.

"Det er vigtigt for mig, at vi får lavet en holdbar modernisering af praktikantordningen, så vi kan slippe for at lave flere lappeløsninger på området. Det er således mit håb, at alle dele af aftalen kan træde i kraft medio 2022", lyder svaret fra Mattias Tesfaye.

Det er Udlændingeloven, som skal ændres, så det bliver muligt at holde landbrugspraktikanterne i 18 måneder frem for de 12 måneder, som det er tifældet i dag.

Fra Danni Sørensen lød det i december, da han her havde fundet ud af, at det kræver lovændring, før reglerne træder i kraft, at han er uforstående over for, at der måske skal gå over ni måneder fra en aftale om praktikantordningen mellem ministeren og de parter, som det drejer sig om, før reglerne kommer til at gælde i virkeligheden.

"Arbejdede vi så langsomt, som de gør, ville vores firma jo gå i stå. Men de (politikerne, red.) har jo kun travlt med corona, personsager og det ene og det andet i stedet for at holde verden i gang", sagde han.

Faktaboks

Ny praktikantordning

  • I aftale om praktikantordning fra efteåret indgår et forslag om at forlænge opholdsperioden for de udenlandske praktikanter fra 12 til 18 måneder. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle