Mink- og fjerkræavlere: Urimelig fosforløsning

Nye regler rammer meget skævt, mener formænd for mink og fjerkræ. Martin Merrild bakker op om kritikken.

Vi får et kæmpehug på fosfor. Sammen med fjerkræavlerne bliver minkavlerne ramt helt urimeligt skævt og hårdt. Vi kommer til at betale i dyre domme i forhold til de andre af landbrugets produktionsgrene«.

Sådan lyder reaktionen fra de danske minkavleres formand Tage Pedersen på det udkast til nye regler for udbringning af fosfor, som Miljøstyrelsen afslørede mandag.

Bliver reglerne indført, skal mink- og fjerkræavlerene finde mellem 23 og 37 procent mere jord til at bringe gødning ud på.

»For nogle avlere er det umuligt at finde jord, og de bliver nødt til at sænke produktionen. Andre tvinges til at købe mere jord, som forringer deres konkurrenceevne overfor udlandet, og for en tredje gruppe avlere betyder de foreslåede regler, at de ikke kan foretage den udvidelse, de gerne vil«, siger Tage Pedersen.

Han bakker 100 procent op om Landbrugspakken, som de nye fosforregler udspringer af, men han protesterer mod, at nogle af landbrugets driftsgrene ikke skal reducere udbringningen af fosfor ret meget.

»Jeg forstår ikke, hvorfor mink- og fjerkræavlerne skal straffes så hårdt. Det bliver meget dyrt for os, og jeg synes, det vil være rimeligt, hvis alle landbrugets driftsgrene skal sænke fosforbelastningen lige meget«, siger Tage Pedersen.

Kedelig julegave

Martin Hjort Jensen, formand for Erhvervsfjerkræsektionen i Landbrug & Fødevarer, ærgrer sig også over, at fjerkræproducenterne skal reducere fosfortildelingen så meget i følsomme arealer. I 2015 måtte fjerkræproducenterne tildele 45-55 kg fosfor pr. hektar, men det skal nu ned på 30 kg.

»Vi vidste, det ville komme, og nu, hvor fosforkortene er kommet, ved vi, hvem det rammer. Det er en julegave med negativt fortegn«, siger han.

Tvivler på fagligt grundlag

Martin Hjort Jensen tvivler på det faglige grundlag bag fosforlofterne, og vil foranledige at få testet, om normtallene er korrekte. Samtidig mener han, der mangler viden om fosfors binding i jorden og dermed om hvilken betydning det har at reducere forbruget. Han frygter, det er en aftale, der er lavet alene for at tilfredsstille EU.

»Vi har ikke siddet med hænderne i skødet, men reduceret meget, bl.a. ved brug af fytase i foderet«, siger han.

Endelig kritiserer han, at fosforkortene kommer med så kort varsel, at mange gødningsplaner allerede er lagt.

Små arealer

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, forstår kritikken fra mink- og fjerkræavlere.

»Jeg synes, det er en voldsom reduktion rullet ud på for kort tid uden faglig begrundelse«, siger han.

Han forstår ikke, hvorfor mink- og fjerkræavlere skal reducere fosfortildelingen mere end andre.

»Det er så små arealer med mink og fjerkræ, at det ikke betyder noget i det store regnestykke, hvis man kører videre med den forskel, man har i dag«, siger han.

Overophedet problem

Martin Merrild kalder fosforproblematikken et overophedet problem.

»Fosfortallene er ikke stigende. Der er ikke noget, der tyder på, at vi har et fosforproblem herhjemme«, siger han.

Han føler sig heller ikke tryg ved udpegningen af fosforfølsomme områder.

»Man kasserede pludselig de gamle udpegninger af fosforfølsomme arealer. Pludselig kom der nogle nye, men hvorfor skal vi tro på, at de så er rigtige?«, spørger han.

Faktaboks

Nye fosfor-regler

Ifølge de foreslåede regler skal loftet for udbringning af fosfor for de forskellige driftsgrene sænkes således (tal i parentes gælde særligt følsomme områder):

  • Fjerkræ: Fra 45 til 35 (30) kg
  • Mink: Fra 43 til 35 (30) kg
  • Slagtesvin: Fra 33,5 til 35 (30) kg
  • Søer og smågrise: Fra 35 til 35 (30) kg
  • Kvæg: Fra 27 til 30 (30) kg

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle