MS Service & Montage køber Fabrikken Unni

Karup-virksomheden ejer og driver nu både Hyo-Nord og Fabrikken Unni.

Firmaet MS Service & Montage med base i Karup har købt Fabrikken Unni i Vejle, der har speciale i en række vandsystemer til svinestalde, herunder ikke mindst anlæg til iblødsætning og overbrusning. Per Skov, der hidtil har drevet og ejet Fabrikken Unni, følger med over i det nye selskab, oplyser ejeren af MS Service & Montage, Martin Sørensen.

»I de sidste syv år har jeg udført mange montageopgaver for Fabrikken Unni, der ikke selv har folk til montage. Så vi har været tæt på hinanden i forvejen, og det var naturligt at gå sammen,« siger Martin Sørensen, der udfører en række former for montage af tekniske systemer i landbruget.

Således overtog firmaet for et års tid siden firmaet Hyo-Nord, der gennem 20 år har leveret systemer til dosering af medicin, vitaminer, sæbe m.v. til svinestalde. De to firmaer vil supplere hinanden fint, og de får begge lov at fortsætte i eget navn, fordi de allerede er kendte i landbruget, fortæller Martin Sørensen.

Krav om overbrusning

Ifølge Martin Sørensen kunne firmaets aktivitet ude i de danske svinestalde være større, men han forudser travlhed hen over foråret i såvel nye stalde som med renovering af bestående.

»Af hensyn til dyrevelfærd bliver der fra 2015 krav om overbrusningsanlæg i stalde til drægtige svin, slagtesvin samt i klimastalde, og det uanset staldenes alder. Det er der rigtig mange stalde, der mangler. Så det forventer jeg, at vi får en del bestillinger på.«

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle