Næsten klar til Landsskuet i Herning

50.000 besøgende er målet, når Landskuet i Herning slår portene op på torsdag. Landsskuets formand, Kristian Gade, lover gæsterne en masse spændende aktiviteter.

»Lige nu har vi travlt med at få styr på detaljerne. Der skal ordnes stalde og shines lidt op forskellige steder. Vi skal også have registeret en masse dyr. Jeg glæder mig til at se, hvad folk siger, blandt andet til de nyindrettede stalde, hvor vi i år har plads til 200 køer,« fortæller Kristian Gade.

Han ser frem til at byde såvel miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen som Hernings borgmester Lars Krarup og L&F’s formand Martin Merrild velkommen på dyrskuet.

»Vi glæder os også til at få besøg af en masse børnehavebørn om torsdagen. Og forhåbentlig nogle byboere. Jo flere, des bedre. Og så handler det om at få nogle hyggelige dage med andre landmænd,« siger Kristian Gade.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle