Danmarks Natur fredningsforening får ny formand om få uger. Kandidaterne taler om større fokus på natur og mere samarbejde med landbruget.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil hellere slå på landmændene end beskytte naturen«. Sådan lyder en lammende kritik af foreningen i en kronik i Information sidste år, hvor Michael Stoltze, tidligere medarbejder og udfordrer på formandsposten, kritiserede det kursskifte, foreningen angiveligt tog i 2006, da den nuværende formand blev valgt.
Landmænd, der vil udvide deres husdyrbedrifter, oplever det fra DNs lokalforeninger ude i landet, og hovedkontoret på Østerbro benytter flittigt deres høringsret, når nye love og bekendtgørelser er i høring, ofte med forslag, der ikke huer danske landmænd. DN klagede også til EU over Landbrugspakken.
Natur eller miljø
Men er DNs strategi den bedste måde at tjene naturen? Michael Stoltze er kritisk:
»DNs formål er at passe på naturen. Det går ikke så godt, efter at man skiftede kampen for den rige natur ud med kampen for økologisk landbrug og modstand mod konventionelt landbrug. En kamp, som – modsat, hvad mange tror – ikke har noget at gøre med at passe på naturen«, siger han.
Et rent miljø garanterer ikke rig natur, og økologisk landbrug sikrer ikke naturens mangfoldighed. Måske tværtimod, for det kræver langt mere plads, påpeger han.
Opgivet landbruget
At foreningen har lagt landbruget på køl, er ikke kun en påstand fra en kritiker. Nuværende formand, Ella Maria Bisschop-Larsen, lagde i et interview i LandbrugsAvisen for et år siden luft til landbruget.
»Helt ærligt har vi opgivet at påvirke landbrugets organisationer. Det er ikke dér, DN skal bruge sine kræfter. Vi oplever, at det officielle landbrug med Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug i spidsen er blevet for grådigt og kun vil være med, hvis forskellige tiltag er frivillige, og der følger penge med. Så, ja, jeg har opgivet at få landbruget til at forstå, at erhvervet har et ansvar for vores fælles natur«, sagde hun.
Savner mere dialog
Den udmelding fra formanden har ikke været fremmende for samarbejdet med landbruget. Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, savner et DN, der er mere dialogorienteret.
»Jeg tænker sommetider tilbage til tidligere tider, hvor DN var mere en del af det folkelige Danmark. Der var en god dialog ude i forsamlingshusene, hvor meningerne kunne brydes med smil og gensidig effekt«, siger han.
Når de 220 repræsentanter i DN 7. april skal vælge ny formand, er der til gengæld mulighed for at gøre op med det nuværende regime. Kandidaterne er Maria Reumert Gjerding og Rune Kjærgaard Lange, som ifølge Michael Stoltze begge vil være godt nyt, når det gælder om at få fokus tilbage på naturen. Begge understreger da også i deres kampagner, at natur skal højere på dagsordenen end i dag. Rune Kjærgaard Lange peger specifikt på mere samarbejde med landbrugsorganisationer og andre, mens Maria Reumert Gjerding siger, at DN med hende som formand vil samarbejde med alle organisationer, landmænd og borgere, der vil være med til at gøre en forskel for naturen.
Magtfuld forening
Foreningen blev stiftet i 1911 bl.a. for at sikre den almindelige dansker adgang til strandene. I 1937 under Stauning fik foreningen som den eneste private organisation ret til at rejse fredningssager. Qua sin størelse, 130.000 medlemmer, er foreningen også høringsberettiget i en lang række lovmæssige sammenhænge.
Foreningen har cirka 60 medarbejdere og havde i 2016 indtægter på 85,5 mio. kr. Økonomien er baseret på medlemskontingent, bidrag, arv, fundraising og afkast af formuen. I 2016 fik DN eksempelvis 1,9 mio. kr. fra Aage V. Jensens Fonde, 0,8 mio. kr. fra Nordeafonden, 0,6 mio. kr. fra Veluxfonden til forskellige aktiviteter. Formuen på 32 mio. kr. i værdipapirer gav et afkast på 0,7 mio. kr. De arvede 5,2 mio. kr., fik 1,1 mio. kr. fra Tips og Lotto og 2,6 mio. kr. i momskompensation til velgørende foreninger.
