Naturoplevelser på gården

Lørdag 4. oktober holder Den Økologiske Have ved Odder temadag om naturoplevelser på landbrugsbedriften.

Her kan jordbrugere hente inspiration og viden i den 20 tønder land store have, mens børnene bliver underholdt. Arrangementet er gratis for jordbrugere.

Vildtkonsulent og skovfoged Steen Bonne Rasmussen fra Fussingø Statsskovdistrikt vil fortælle om, hvordan man med få midler og lidt omtanke kan skabe væsentlig højere naturkvalitet på landbrugsjorderne.

Det er andet år, temadagen afholdes i Den Økologiske Have. Formålet er at give inspiration til at skabe flere naturoplevelser på gårdene. Det vil også kunne tiltrække kunder til en eventuel gårdbutik eller give inspiration i forhold til gårdens rolle som besøgslandbrug. Også gæster med gartneri og skovbrug vil kunne få udbytte af at deltage.

Ud over temadagen udbyder Den Økologiske Have de enkelte rundvisninger til landboforeninger og andre interesserede,

Temadagen er gratis for jordbrugere, skovdyrkere, gartnerier m.m. pga. støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle