DEBAT af Mie og Bo Mommer, Mommergård, Mommervej 15, 7742 Vesløs Åbent brev til Folketingets Miljøudvalg.
Den nye lov om naturbeskyttelse rammer os urimelig hårdt. Vi håber, I måske vil tænke på os og måske handle ud fra dette brev. Loven er vedtaget med miljøminister Kirsten Brosbøl som jordemoder som følge af regeringens »Naturplan Danmark - Vores fælles natur«.
Vi ejer en gammel slægtsgård beliggende ud til vejlerne i Thy. Den har tilhørt familien siden 1928. Vi arbejder begge fuldtids ved siden af landbruget. Landbruget og gården er vores hobby og vores livsværk. Vi har 25 moderkvæg af racen limousine. Køerne går på § 3-jord om sommeren og i løsdriftsstald om vinteren.
Vi bliver hvert år godkendt af Dyrenes Beskyttelse. For at blive godkendt af Dyrenes Beskyttelse skal limousinekvæget gå frit på marker og enge. Om vinteren skal det gå løst og have god plads, og der skal være lys og frisk luft i staldene. Kalvene dier hos koen, til de er fem-otte måneder. Derefter fodres de med sundt og naturligt foder, vores eget græs, uden unaturlige tilsætningsstoffer.
FØR:
Vi har kun § 3-jord, som før ny vedtagelse betød:
at vi ikke har pløjet jorden siden 1992, hvilket betyder, at vi har mange forskellige græsarter og planter, sjældne orkidéer og rigt dyreliv.
at vi plejede naturen med afgræssende kvæg.
at vi havde græs nok til at føde vores kvæg både sommer og vinter.
at vi ikke sprøjtede vores marker og er meget imod dette.
at vi kørte vores husdyrgødning ud på harmoniarealer.
EFTER:
Vi har kun § 3-jord, som efter ny vedtagelse betyder:
at vi skal ud og købe en anden landmand til at modtage vores gødning. Lang transport af gødning betyder anden forurening.
at vi skal ud og købe dyrt foder, da vores egen jord ikke kan producerer græs nok.
at vores jord falder 40 procent i værdi.
at vi ville ønske, vi havde pløjet jorden, for så havde jorden ikke heddet § 3-jord. Dvs. vi føler, vi bliver straffet for at værne om naturen.
at vi ved, vi har forsøgt at gøre det bedste for vores dyr, jorden og miljøet.
Nu skal naturplanen stoppe et godt, frugtbart og bæredygtigt liv for vort kvæg – er det rimeligt?
Vi kan ikke lade være med at tænke: Der må da være mulighed for en form for dispensation!
