Nedsmeltning i Østeuropa

De østeuropæiske lande har gravet sig selv ned i et stort sort hul. Krisen ligner til forveksling den katastrofale asiatiske nedtur i slutningen af 90erne, bare langt værre.

Den økonomiske krise har for alvor fat i Østeuropa. Lande som Ungarn, Rumænien og Ukraine oplever lige nu de værste år siden murens fald, og tiltroen til en hurtig vending kan være på et meget lille sted.

Tendensen på valutamarkedet viser derfor med al tydelighed, hvor slemt det økonomisk står til i den region, der de seneste år har tiltrukket milliarder af kroner til investering i landbrugssektoren fra blandt andre håbefulde og risikovillige danske landmænd.

Fald på 45 procent

Et udpluk af valutaer viser et udbredt fald. Den polske valuta er faldet med hele 23 procent overfor den danske krone siden juli 2008. Tilsvarende er både den ungarske og rumænske valuta faldet med 17 procent, mens den ukrainske valuta er styrdykket med hele 45 procent.

For de østeuropæiske regeringer kæmper lige nu en nådesløs kamp for økonomisk overlevelse og flere lande har allerede måtte gå tiggergang ved hoveddøren til de vestlige nationalbanker og internationale institutioner.

Valutafald har store konsekvenser

Et kraftigt fald i valutaen, i et land med store udenlandske gældsposter, betyder både enorme problemer med tilbagebetaling af gæld og langt færre penge til reelt forbrug for landets befolkning.

Ifølge Danske Bank er krisen i nogen grad selvforskyldt. Eskalerende underskud på betalingsbalancen har været reglen i mange østeuropæiske lande. Bulgarien, Estland og Rumænien har været førende i handelsubalancerne, med underskud svarende til mellem 10 og 20 procent af landets samlede produktion. Og på det punkt minder den nuværende krise i Østeuropa om valutakrisen i Asien i 1997 og 1998.

»Kriserne har alle det til fælles, at de opstår ved, at der er et boom i kreditvilligheden, der er stor optimisme og alt stiger kraftigt,« siger Lars Christensen og derfor har lande med store vækstrater en tendens til at låne store beløb i udenlandsk valuta og kimen til problemer i fremtiden kan være lagt.

»Men omfanget af ubalancerne er markant større, (i Østeuropa, red.) end det omfang, der var før Asien krisen. Alene gældsbyrden taler dermed i sig selv for, at den her krise bliver dybere, længere og værre,« lyder den pessimistiske melding fra Danske Bank.

Egne plus andres problemer

Krisen i Østeuropa kommer ovenikøbet på et langt dårligere tidspunkt end krisen i Asien i 1997 og 1998.

En lavere real indkomst for Østeuropæerne rammer privatforbruget, samtidig med at bankerne hæver låneomkostningerne markant, kan forstærke den økonomiske nedtur. Oven i hatten kommer den måske største globale økonomiske krisen i 100 år, og scenen er sat for drastiske økonomiske omvæltninger.

Dramatiske ændringer

Østeuropæerne vil virkelig kunne mærke bagsiden af medaljen de næste mange år.

Et land som Bulgarien har haft underskud på betalingsbalancen på næsten 25 procent, og det skal finansieres i udlandet, forklarer chefanalytikeren.

»Så længe der er høj lånevillighed er det ikke noget problem, men når finansieringen forsvinder på én dag, så skal der lige pludselig være overskud på balancerne,«. Og en måde at skaffe overskud på er ved at svække valutakursen og det er det der sker nu for en lang række østeuropæiske lande.

Vækst fald på 20 procent

Konsekvensen bliver store fald i den økonomiske vækst og vi vil komme til at se fald i bruttonationalproduktet på mellem 10 og 20 procent i flere af landene, lyder vurderingen.

»Det er klart, at det fører til finansieringsproblemer fore regeringerne, så man er nød til at stramme finanspolitikken i mange lande og det er langt fra populært i befolkningen,« siger Lars Christensen. For alternativet er, at staten går bankerot.

Ukraine er tæt på bankerot

Et af de største og mest fremgangsrige lande i regionen står helt ude på afgrundens rand. I 2009 vurderer Danske Bank således, at Ukraines BNP vil falde med helt op til 20 procent.

»Ukraine er meget specielt. Landet har gennemgået en finansiel og økonomisk nedsmeltning på niveau med det der skete på Island. Jeg vil mene, at der er en 50 procent chance for, at vi får en statsbankerot, så de er bestemt i overhængende fare, » siger chefanalytikeren.

Lysner i 2010

Han spår, at vi først skal hen i 2010 før man for alvor kan begynde at se lys i mørket igen, men fortidens buldrende vækstrater er historie.

»Selvom man kommer tilbage til reel vækst, så kommer vi ikke tilbage til nær de samme vækstrater. Væksten bliver nærmere de 2 til 4 procent frem for de 10 til 12 procent, vi så før krisen tog fart,« afslutter Lars Christensen, Danske Bank.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle