Efter en længere periode uden konkurser blandt mælkebedrifter er ni yderst erfarne landmænd hen over vintermånederne erklæret konkurs.
De havde alle mindst 18 - nogle endda næsten 40 - års erfaring med at drive mælkeproduktion.
Alligevel har hele ni rutinerede landmænd i de seneste måneder måttet sige farvel til erhvervet via konkurs.
Efter en periode siden juli uden en eneste konkurs blandt mælkebedrifter herhjemme har billedet ændret sig markant. I stedet har der ifølge en gennemgang på Statstidende, som LandbrugsAvisen har foretaget, fra slut oktober og frem til udgangen af januar været hele ni konkurser på mælkebrug.
Oplysningerne er krydstjekket med CVR- og CHR-registrene for at sikre, at der er tale om aktive landmænd.
Her fremgår det, at de ni bedrifter havde dyrehold på mellem 120 og 440 køer. En enkelt bedrift var økologisk.
Mange årsager bag
LandbrugsAvisen har talt med flere af de konkursramte landmænd.
De har ikke lyst til at fortælle med navn af hensyn til banken, men fortæller samstemmende, at problemerne med at få økonomien til at hænge sammen ikke er nye.
»Nja. Det kunne godt have været bedre med økonomien«, som en konstaterede.
Årsagerne til udfaldet er mange: Sygdom i besætningen, byggeri på det forkerte tidspunkt, stærkt stigende renter og bidragssatser samt udløb af afdragsfrihed. Andre beretter om bortfald af mælkekvoterne eller udvidelser, hvor effekterne kom for sent.
Ofte er først den ene faktor, så den næste udløst og har været med til at skabe den nedadgående spiral. Det hele fulgt af tiltagende pres på landmanden og en besværet dialog med banken.
»Jeg havde egentlig aftalt med banken, at vi kunne sælge stille og roligt. Men så var jeg så stresset, at jeg kom til at opføre mig helt tosset. Og så lukkede de mig«, fortæller en, der er meget ked af hele forløbet.
En anden, der i dag føler sig som ’bankens malkeko’, fortæller også om presset:
»Det har ikke været sjovt i de sidste år. Det gik skævt, da kvoterne blev afskaffet, og jeg mistede hele min egenkapital«, siger han om det, der blev en følge af stigende renter og bidragssatser.
»Til at starte med lød det, at jeg havde jo råd til det. Da jeg så ikke længere havde råd, påpegede jeg, at så måtte renten jo sættes ned. Men så satte de den op en gang til«.
