Norsk bus ruller ind for 40. gang

I år tager det norske andelsselskab, Nortura, igen sine medlemmer med på bustur til Agromek.

Når der er Agromek, betyder det udflugt for det norske andelsselskab, Nortura, der ejes af 18.800 kød- og ægproducenter fra hele Norge.

Ved hver messe samler Nortura nemlig en busfuld medlemmer og rejser mod syd for at besøge landbrugsmessen.

Det har de med succes gjort de sidste 40 gange, der har været Agromek.

»Vi ser altid frem til turen. Vi kommer tilbage til Agromek, fordi vi synes, det er en interessant messe, og alle i bussen kan lide både Agromek og Danmark. Det bedste ved messen er mangfoldighed. Der er så meget at se på et sted«, siger Karin Fuglstad, Nortura, som står for at arrangere turen.

International forretning

Direktør for Agromek, Claus Hermansen, glæder sig over at snart at kunne byde Nortura velkommen på messen for 40. gang.

»Vi glæder os altid over de mange besøgende fra både ind- og udland, som bidrager rigtig positivt til mulighederne for at netværke og gøre international forretning på Agromek. Norturas tradition med at arrangere bustur for medlemmerne til Agromek er et rigtig godt initiativ, og vi ser frem til at give de norske gæster endnu en god messeoplevelse i år«, siger Claus Hermansen.

Agromek har iøvrigt udstillere repræsenteret fra 48 lande, herunder lande som Frankrig, Finland, England, Irland, Letland, Holland, Polen og Sverige.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle