For første gang i historien kunne gæsterne på Roskilde dyrskue se en Puma. Det røde vilddyr med grå hjul er et tidligt tilløbent eksemplar af flokken på fire, der ankommer til efteråret.
En af de store fordele ved denne nye traktorserie er det meget lave lydniveau, der ifølge fabrikanten er nede på 69 dBa. Produktchef fra CNH Danmark A/S Christian Holst opfordrede da også selvsikkert de interesserede gæster til at høre efter med egne ører. Således var kabinen flere gange fyldt med lyttere, der gav motoren fulde omdrejninger for at lave deres egen test. Enkelte havde telefoner med lydmålere i, og de blev selvfølgelig fundet frem. De fire Puma-modeller er 165, 180, 195 og 210. De dækker et hk-område fra 167 til 213 nominelt, og fra 215 til 243 med boost.
max