Nu går de mindre også i sving med præcision

Kits til GPS-styring på traktoren går som varmt brød. Men der er opstået et problem netop nu.

AG Leader-importøren Ag Precision Aps ser i øjeblikket en stor trend i, at de mindre landbrug nu også hænger sig med i præcisionslandbruget.

»Tidligere havde vi mest de meget store og meget professionelle landmænd som kunder. I år kan vi se, at brugen af præcisionsudstyr breder sig rigtig meget«, lyder det fra indehaver Anders Stefansen, der peger på et produkt som SteadySteer fra Ag Leader, som netop nu sælger rigtig godt. Pakken består af en ratmotor, en terminal samt en GPS-antenne – og kan i princippet omdanne en hvilken som helst traktor til at køre med GPS-styring.

Produkterne kan på få minutter skiftes videre fra f.eks. en traktor til en mejetærsker.

Leveringsproblemer truer

Han melder i øvrigt om højt salg i de seneste måneder af præcisionsudstyr til danske landmænd.

»Første halvår var lige så godt som hele 2020, så det går virkelig stærkt lige nu i branchen. Desværre mærker vi også leveringsproblemerne som alle andre i branchen. Vi har en stor ordre på vej hjem fra Ag Leader, og så lyder meldingen desværre ellers, at vi ikke kan få mere hjem resten af året«, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle