"Rigtig mange landmænd er i færd med at stille såmaskinen ind, og sidst på ugen vil der blive sået en masse på de milde lokaliteter."

Ud fra den antagelse, at udsigten til tørt og mildt forårsvejr holder stik, forudser planteavlskonsulent Stefan Fick Caspersen, Jysk Landbrugsrådgivning, at 25-30 procent af forårssåningen vil være udført i det sydvestjyske område før palmesøndag.

"I weekenden 21. og 22. marts var der mange, der kom godt i gang, og nu kan de komme videre efter jordtypen. Især på den lettere jord ved Billund og Grindsted er man kommet langt, mens de færreste er startet på de tungere jordtyper."

Mindre maltbyg

En masse gylle er kørt ud før pløjning på arealer, hvor der skal sås vårbyg og senere majs.

"Der bliver sået en del maltbyg - både med og uden kontrakt - men priserne på maltbyg var jo ikke noget at råbe hurra for sidste år, og foderbyg er på fremmarch igen. Simba er en meget almindelig sort i år," siger Stefan Fick Caspersen.

"Her på Bramming-egnen er der mange kvægbrug og en masse gylle. Og med megen gylle som gødning er det jo svært at holde proteinprocenten nede på det niveau, som kontrakten kræver."

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle