LDM vs. Arla - eller Arla mod sine egne. Fem mælkeproducenter har gjort alvor af truslerne, og en dommer skal nu afgøre, om en andelshavers ret til indsigt i eget selskab vinder over, hvad flertallet vil. For to erfarne andels-eksperter er der ikke tvivl om landmændenes ret.
Vurderingen fra advokat Erik Hørlyck - manden bag lærebogen om Dansk Andelsret; den eneste lærebog på området i de seneste 40 år - er krystalklar:
»Ja, de har krav på at få indsigt«, konstaterer han om de fem mælkeproducenter, der med deres forenings LDMs opbakning denne uge udtog stævning mod Arla for at få indsigt i otte dokumenter fra mejeriselskabet.
Dermed bakker advokaten, der til daglig er partner i Dahl Advokatfirma, fuldstændig op om andelshavernes krav mod deres eget selskab.
»For nylig blev der afsagt en dom om ledelsens oplysningspligt i et interessentskab, der viser, at interessenter har krav på fuldstændig indsigt i bogføringsmateriale mv. Der er stadigvæk et betydeligt slægtsskab mellem I/S og andelsselskaber. Så når Arla har valgt den selskabsform, er Arla omfattet af de regler, uanset at de er blevet så store«, pointerer advokaten.
Vurderingen fra Erik Hørlyck flugter fuldstændig med en anden ekspert, nemlig professor Søren Friis Hansen fra CBS, der for LDM sidste år udabejdede et notat, hvor der også fremgik en vurdering af en endog meget udvidet mulighed for at få indsigt. Eneste undtagelse er, hvis der er hensyn til tredjemand, der forlanger hemmeligholdelse.
Det bemærkelsesværdige er, at de to eksperter ikke kun omtaler repræsentantskabsmedlemmers - altså de valgte mælkeproducenters - mulighed for at forlange oplysninger.
I stedet henvises der til samtlige andelshavere i de såkaldtes andelssretlige grundregler, som ikke kan sammenlignes med lovgivning, idet der kun findes sparsomt med paragraffer herhjemme, der regulerer amba’er.
Nu skal en dommer ved retten i Aarhus altså agerere ’den voksne’ i striden mellem Arla og sine egne.
De fem repræsentantskabsmedlemmer med sønderjyske Bent Lund i spidsen har talrige gange i de seneste to år bedt om dokumentation, papirer og håndfaste svar fra Arlas bestyrelse for, hvordan mælkeprisen er sammensat. Det er især sket med henvisning til den såkaldte svenske sommermælk, som de utilfredse mener må være udbetalt i strid med vedtægterne.
Bestyrelsen mener at have svaret på samtlige spørgsmål fyldestgørende, lyder det, når der kommenteres til pressen.
De utilfredse er lodret uenige. Også selv om bestyrelsen hidtil har fået opbakning fra de øvrige af repræsentantskabets i alt 179 medlemmer til, at der ikke skal være yderligere indsigt.
Anmodningen giver nu Arla fire uger til at svare retten, men mejeriet har selv lagt op til, at spørgsmålet skal behandles på et repræsentantskabsmøde 24. februar.
