Nu vil kvinderne igen tale med hinanden om livet som bondekone

I starten af 1990’erne blev tilbuddet om erfagrupper til kvinder på landet, Godt gift med en landmand, et tilløbsstykke. Solvejg Høj, socialkonsulent med tilknytning til flere, jyske rådgivningscentre, susede rundt til grupperne og hjalp dem i gang med oplæg og dagsordner. Nogle af grupperne eksisterer endnu.

Op gennem nullerne efter årtusindskiftet falmede interessen, men nu lader det til, at kvinder, der har slået sig sammen med en landmand, igen vil dele oplevelser og erfaringer med andre kvinder i samme situation.

»Det bliver spændende at høre, hvorfor interessen kommer tilbage nu,« siger 61-årige Solvejg Høj, som fejrede sit 25 års jubilæum som socialkonsulent i landbruget sidste år.

Hun satser på, at en eller måske flere grupper bliver startet efter et første møde på mandag, hvor kvinder fra nær og fjern har meldt sig til et opstartsmøde på landbocenteret i Ringkøbing. Østjylland ser er ud til at blive næste indsatsområde.

Hun har erfaring med, at deltagerne skal have nogenlunde lige stor lyst til at tale enten landbrugsfagligt eller venindesnak eller noget helt andet.

»Er ønskerne og behovene i den samme gruppe for forskellige, går det ikke,« forklarer hun.

 

Solvejg Høj kommer selv fra et lærerhjem på Djursland, men begge hold bedsteforældre og legekammeraterne havde rod i landbrug. Hun er uddannet socialrådgiver og har taget en supplerende uddannelse i retorik, kommunikation og formidling. Det er nemlig det, hun brænder for.

Hendes daglige arbejde består delvis i at hjælpe kunderne med at finde rundt i regler for sygedagpenge, pension og lignende, som er vanskelige for alle - ikke mindst fordi de bliver ændret ofte.

Den anden halvdel af arbejdet handler mere om kommunikation mellem mennesker.

»Det kan være ægtepar, som er kommet derhen, hvor de skal skilles. Så gælder det om at få det til at foregå så ordentligt som muligt. Nogle gange kan det også lykkes at bevare ægteskabet. Det handler meget om at få fortalt hinanden - og sig selv, hvor man selv står, og hvordan man har det,« forklarer hun.

Solvejg Høj har sin egen niche, generationsskifter, hvor parterne, oftest søn og far, kan risikere at glide fra hinanden - med økonomiske og sociale ulemper til følge.

»Lige som bykvinden, der falder for den flotte, initiativrige og selvstændige landmand og oplever et kulturchok, når hun selv står med en identitet som lønmodtager, kan der være store forskelle på, hvordan den unge og den gamle tager fat på opgaverne - og hvad de synes er vigtigt. Jeg siger gerne til dem, at de skal sætte sig sammen mindst en time om ugen og tale om emner som for eksempel hvilken retning, bedriften skal udvikle sig. Den gamle bør have mulighed for at give sine erfaringer videre, og den unge gives til til at drøfte nye ideer for virksomheden. Det er også vigtigt, at parterne evner at tale trygt og åbent med hinanden med respekt for faglige forskelligheder, og at de respekterer, at familielivet i 2014 leves anderledes end man gjorde end generation tidligere,« siger socialkonsulenten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle