Nul plov og mange efterafgrøder er klimavenlig planteavl

Med reduceret jordbearbejdning og mange efterafgrøder gemmer man mere kulstof i jorden, der ellers var blevet til CO2 i atmosfæren.

Hans Dahm dyrker 515 hektar god kornjord ved Odder men har ikke 515 hektar under plov. Ploven bruger han kun, når andenårs-rødsvinglen skal forvandles til såbed for hveden, ellers hedder det reduceret jordbearbejdning.

"Vi gør det for økonomiens skyld, men vi synes også, det forbedrer jorden," siger han.

At det også er en slags klimavenligt landbrug er kun en fjer i hatten.

Ifølge Søren Kolind Hvid, der er specialkonsulent ved Landscentret Planteavl, vil reduceret jordbearbejdning i et traditionelt sædskifte spare omgivelserne for cirka 400 kg CO2.

Usikkerheden er selvfølgelig stor på den slags tal, understreger han, og det afhænger også af jordens udgangspunkt.

10-15 liter diesel mindre

At brændstofforbruget bliver mindre afhænger selvfølgelig af, at man virkelig reducerer jordbehandlingen og ikke erstatter én pløjning med en hel masse harvninger i stor dybde. Hans Dahms traktorfører, Dennis Thomsen, har styr på brændstofforbruget, og det er 10 - 15 liter større pr. hektar i de få marker, de pløjer. Når man har brugt reduceret jordbearbejdning i en årrække og bliver pløjesålen kvit, kan man nøjes med en meget øverlig harvning, og så er besparelsen størst.

Hans Dahm har ikke pt. planer om at udskifte sine traktorer, men når han en gang skal til det, får dieselforbruget afgørende indflydelse på valget.

"Det er en vigtig faktor, med de dieselpriser vi har set," siger han.

Mange efterafgrøder

Hans Dahm dyrker efterafgrøder i en del marker. Også i flere, end han er forpligtet til efter loven, for de "redder" kvælstof og løsner jorden, mener han. I de fleste tilfælde er det gul sennep, han spreder med en lille elmotor i forbindelse med, at han harver øverligt lige efter høst.

"Vi har også prøvet olieræddike, men de gik lige ned og stoppede vores dræn til," siger han.

Efterafgrøderne suger også CO2 ud af atmosfæren og gemmer i jorden. Vigtigst er det dog, at de suger kvælstof ud af jorden, så der ikke er risiko for, at det forvandles til lattergas, og det giver klimamæssigt set den største effekt.

Halm til varmeværk

En del af halmen fra marken leverer Hans Dahm til varmeværk, mens en anden del bliver nedmuldet. Halmen til varmeværket er for pengenes skyld, for han ville egentlig helst forbedre jorden ved at nedmulde det.

Men i det store, nationale klimaregnskab, gavner halmen til varmeværket klimaet mest, bedyrer Søren Kolind Hvid, fordi det erstatter noget fossilt brændstof. Halmen der nedmuldes nedbrydes nemlig med tiden, og selv om det øger jordens indhold af kulstof, vil det meste af kulstoffet blive til CO2 i atmosfæren.

Placerer gødning til vårsæd

Når man taler om drivhusgasser fra planteavlsbrug, er der ud over CO2 tale om lattergas, der kan dannes når kvælstofgødning omsættes. Jo bedre man udnytter gødningen, des mindre lattergas frigives.

"Derfor gælder et om at udnytte gødningen så effektivt som muligt," siger Søren Kolind Hvid.

Det er derfor et plus for klimaet, at Hans Dahm placerer gødningen til vårsæd, fordi det fremmer udnyttelsesgraden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle