Ny afdelingsleder hos Semler Agro på Lolland-Falster

Semler Agro åbnede for nylig sit nye værksted og salgskontor på Lolland-Falster. Ny afdelingsleder bliver 36-årige Daniel Allerup Sørensen, der er født, opvokset og bosat i Maribo.

I starten af september udvidede Semler Agro sin geografiske dækning, da virksomheden overtog nøglerne til en ny afdeling på Maribovej 163 i Sakskøbing. Det overordnede ansvar for driften har Daniel Allerup Sørensen fået, efter han fra 1. oktober er tiltrådt som afdelingsleder med ansvar for værksted, salgskontor og et reservedelslager.

Ambitionerne for den nye Semler Agro-afdeling er at give de lokale landmænd på Lolland-Falster adgang til moderne maskineri og en pålidelig forsyningssikkerhed af reservedele, der giver de allerbedste oppetids-betingelser.

Daniel Allerup Sørensen kommer senest fra en stilling hos Volkswagen, hvor han i 17 år har beskæftiget sig med salg af biler og reservedele. Ifølge ham er der nogle ligheder fra bilbranchen, han kan trække med sig til det nye job tilsat et stort lokalt kendskab og med respekt for landbruget, produktionen, sæsonudsving og ikke mindst kundens individuelle behov og ønsker.

Den nye lokation består af et stort værksted, et salgskontor og et lokalt lager, der løbende ud- og ombygges over de næste tre til ni måneder. Fremadrettet skal der ansættes flere nye medarbejdere, som alle er lokalt forankrede og kender landbrugsbranchen på Lolland-Falster indgående.

Det nye værksted og salgskontor i Sakskøbing fører alle Semler Agros fire brands - John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle