Ny Arla-formand: Vi gør det for ringe

Jan Toft Nørgaard er klar til at påvirke alt i Arla via sin nye formandspost. En ting forventer han dog ikke at kunne udrette: FrieslandCampina er for dygtige til at kunne nås på mælkeprisen. Jan Toft Nørgaards ansatte arbejder, som var det deres eget. De mange dage væk fra hjemmet, tager dog ikke landmanden ud af formanden.

Vi gør det for ringe. Vi performer ikke godt nok lige p.t..«

Så klart siger Jan Toft Nørgaard det om Arlas mælkepris de seneste måneder. Fra 2. juli overtager han posten som bestyrelsesformand og bliver øverste topfigur i et af verdens største mejeriselskaber.

Den nybagte Arla-formand ser ind i en verden, hvor mælkeprisen den seneste tid har været under hårdt pres. Og hvor koncernens modtræk, det stort anlagte spareprogram Calcium, der skal skære milliarder af omkostningerne de kommende år, er udskældt for at være for lidt og for sent.

»Vi skal ikke tro, at vi på grund af Calcium er to eurocent bedre end kollegerne i 2020. For de kan jo også bruge de værktøjer. Men hvis vi ingenting gør, er vi håbløst bagefter. Brexit rammer Arla hårdt, fordi 34 procent af vores omsætning kommer fra Storbritannien«, siger formanden, der alligevel er fortrøstningsfuld for fremtiden på sine ejeres vegne.

Friesland er foran

Når man snakker Arla og mælkepris, falder snakken uundgåeligt på et andet selskab: De hollandske ærkerivaler fra FrieslandCampina.

Jan Toft Nørgaard melder med det samme, at den kamp er tabt.

»FrieslandCampina er virkelig dygtige. De har en meget større andel af deres omsætning uden for Europa. Jeg vil ikke stille i udsigt, at vi kan nå FrieslandCampinas mælkepris. Det er urealistisk, for gabet er for stort. Men selvfølgelig skal vi arbejde mod at nå dem. Vi er et hestehoved bagud. De har vist vejen til at løfte mælken ud af Europa«, siger han.

Arlas vej bør være den samme - mere mælk ud til Asien, siger Jan Toft Nørgaard.

»Vi har en succes, der ligner deres, den er bare i lille skala, i Mellemøsten. Vi har for meget mælk i Europa, hvor europæerne primært går efter discount i dag. Der, hvor økonomien vokser mest, er det lettest at få merværdi for sine produkter. Men det er heller ikke uden udfordringer at sælge mælk i Asien«, påpeger han.

Performance for dårlig

Jan Toft Nørgaard er med 18 år i mejeriets bestyrelse en erfaren herre i Arla-sammenhænge. Om få dage rykker han den afgørende sidste plads op på toppen. Nogle vil sige af kransekagen. Andre vil sige på holdepladsen for øretæverne.

-Hvor meget kan man som bestyrelsesformand påvirke i Arla?

»Alt. Man kan påvirke alt. Bestyrelsen har magten. Eller det er jo i sidste ende repræsentantskabet. Men bestyrelsen har stor magt, og når jeg siger magt, siger jeg samtidig ansvar. Det har jeg dybt respekt for«, siger han.

Egentlig bryder Jan Toft Nørgaard sig slet ikke om ordet magt. Men det betyder ikke, at han er bange for at tage den.

De sidste 30 år har den 58-årige mælkeproducent fra Skærbæk målrettet søgt det, han i stedet foretrækker at kalde indflydelse og ansvar.

Han har klare holdninger for, hvor Arla skal begive sig hen de kommende år. Men der bliver ingen paladsrevolutioner i hovedkontoret i Aarhus.

»Jeg kommer ikke med en ny masterplan for Arla. Det ville ikke være godt, hvis der skulle en ny formand til, for at det sker«, siger han og tilføjer:

»Jeg må sige, at vi har siddet med en del SWOT-analyser (analyser af muligheder og risici i forretningen, red.), og dér har vi måske ikke spurgt til de rigtige ting. Ingen forudså Ruslands-embargoen eller Brexit for eksempel«, siger han.

Når han siger det, er han samtidig bevidst om, at de to udpegne trusler, der blev reelle, er eksterne. Og vel at mærke også ting, som de færreste forudså.

Spørger man til fejl eller oversete muligheder på det interne plan, så finder man ifølge formanden ikke en afgørende årsag til den faldende mælkepris.

»Nej, vi har ikke overset noget. Men en beslutning, der er rigtig i dag, kan være forkert i morgen. Det er vigtigt at erkende det«, konstaterer han.

Bestyrelsesarbejdet i Arla har lært Jan Toft Nørgaard meget, som han kan tage med hjem. Og som også har gjort ham både mere robust og dygtigere, mener han.

»Jeg har fået en meget større forståelse for markedsperspektivet og har haft mange aha-oplevelser i forhold til, hvordan ting fungerer, blandt andet i detailhandlen«, siger han.

»Det kunne jeg godt tænke mig, at alle landmænd fik. Forbrugerne er kommet tættere på og er blevet mere sensitive. Hvis ikke vi leverer, hvad de ønsker, så finder de en anden leverandør. Alt er ikke målbart længere, og det kan være en udfordring for bønder at forstå. Derfor skal man kunne komme hjem og fortælle sine ejere, hvad de er nødt til at forstå«, siger han og nævner ord som dyrevelfærd, etik og CSR.

At sige nej til ejerne

Opgaven med ejerne vokser med titlen som formand. For selv om Jan Toft Nørgaard kan lide de daglige opringninger fra Arlas over 11.000 ejere fra alle syv lande med spørgsmål, krav og klager, så er det også det sværeste.

»Den største udfordring er indimellem at sige sit eget valggrundlag midt i mod. Men det skal jo gøres«, siger han og nævner Arlagården som eksempel. Han stod bag det allerførste forslag til kvalitetsprogrammet - et forslag, der blev »stemt hjem« af repræsentantskabet til fornyet behandling, før et revideret forslag endte med at få opbakning.

Når han er væk fra bedriften - og det er ofte - ringer han ikke hjem. Hverken til fodermesteren gennem 26 år eller til fruen gennem 35.

Her mærker han dog, at teknologien vinder indpas på dagligdagen, så selv om han får flere internationale møder som formand, kan flere af dem klares fra Skærbæk.

»Vi bevæger os i den retning, at jeg får flere møder på Skype, end jeg har fysisk«.

Mælkepris er 75 pct

Jan Toft Nørgaard ser sin baggrund som bonde med egen produktion som en kæmpe styrke i bestyrelseslokalet. Men der er også situationer, hvor de to »kasketter« kan komme om ikke i karambolage, så sidde lidt for tæt.

»Mælkeprisen er 75 procent af min økonomi herhjemme. Og jeg gør jo også det her rent egoistisk, fordi jeg har brug for det på mit eget landbrug. Jeg er velinvesteret og har brug for størst mulig afregning. Inden der er gået et sekund, har jeg regnet ud, hvad en beslutning i Arla betyder for min egen bundlinje. Der er jeg landmand. Og hver eurocent i Arla er 1000 kroner i mit eget landbrug«, smiler han og erkender:

»Ind imellem ville jeg også gerne tage den lette gevinst de næste tre måneder. Men jeg har et dybt ansvar for de generationer, der kommer efter mig. Det er kooperationens lod og store styrke, at vi er langsigtede.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle