Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har besluttet, at »naboeffekter« af målrettede efterafgrøder skal indgå i regnestykket bag eventuelt obligatorisk krav om efterafgrøder.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har bedt Miljøstyrelsen og GEUS om yderligere beregninger af effekten af de frivillige, målrettede efterafgrøder, som danske landmænd i årets første måneder har meldt ind ad tre ansøgningsrunder.
Derfor trækker det lidt ud, før ministeriet kan oplyse, om der bliver behov for at indføre et obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder til efteråret. Det oplyser enhedschef Steen Bonde.
Afgørelsen var varslet i begyndelsen af maj, men kan nu blive forsinket til juni.
»Vi ved endnu ikke, hvor præcis vi lander. Men vi forventer, vi kan gå ud med noget senest i begyndelsen af juni,« siger Steen Bonde.
Regner på naboeffekt
Forsinkelsen skyldes ifølge Steen Bonde, at ministeriet vil være sikker på, at beregningerne yder den hidtidige indsats fuld retfærdighed.
Derfor regnes der nu bl.a. på naboeffekter af efterafgrøder placeret i forskellige vandoplande, men på arealer, der afvander til samme grundvandsmagasin.
»Det er et ønske, Landbrug & Fødevarer har rejst, og da vi ønsker at få den fulde effekt med, har vi bedt om yderligere beregninger af effekten i bl.a. nabooplande. Det er med til at gøre de i forvejen komplicerede beregninger en tand mere komplicerede,« siger Steen Bonde.
Håber at klare frisag
Ifølge Steen Bonde blev der i løbet af foråret tilmeldt i alt 144.572 hektar frivillige, målrettede efterafgrøder, som honoreres med et særligt hektartilskud på 700 kr.
Hvis efterafgrøderne er helt optimalt placeret, er det rigeligt til at opnå den ønskede effekt: At udledningen af kvælstof ikke må stige i 2017 og 2018, selvom landmændene har fået mere gødning.
Men det er der ingen garanti for, og det giver anledning til de indviklede regnestykker.
»Vi håber stadig, vi kan undgå en obligatorisk ordning, og vi synes, der er gjort en flot indsats, som vi er utrolig glade for. Men det er også klart, at vi skal leve op til EU-kravene. Derfor skal vi kunne redegøre for, om vi har opnået den effekt, der skal til,« siger Steen Bonde.
Behovet for efterafgrøder er opgjort efter en analyse af, hvor stort et behov der er i forhold til grundvandet og i forhold til vandet i kystvandoplandet.
Faktaboks
Obligatorisk krav fra efterår 2017
- Landmænd har i foråret tilmeldt 144.572 ha med frivillige målrettede efterafgrøder. De udløser et tilskud på 700 kr. pr. ha.
- Hvis det viser sig, at de ikke giver den nødvendige effekt eller ikke er optimalt placeret, vil der blive indført et obligatorisk krav om efterafgrøder fra efteråret 2017.
- Man får ikke tilskud til disse eventuelle obligatoriske efterafgrøder. Kravet kan undgås via reduceret kvælstofkvote.
- Senest juni bliver et evt. obligatorisk krav meldt ud.
