Ny chef i Syddansk Kvæg

1. juni tiltræder Thorkild Christian Moos som leder af Syddansk Kvæg (SDK). Han kommer fra en stilling som kvægchef ved Landbosyd, hvor han har været i de seneste fem år.

Thorkild Christian Moos skal med sin mangeårige erfaring inden for kvægområdet og kendskab til produktionsøkonomi være med til at udvikle og styrke SDK som en stærk og specialiseret rådgivningsenhed i Syddanmark. Sammen med sit team vil han hjælpe landmanden med at optimere produktionen teknisk, miljømæssigt og økonomisk – til gavn for hele bedriften.

Thorkild Christian Moos har tidligere arbejdet som global fodringsteknisk direktør ved Keenan InTouch med udvikling af rådgivning gennem brug af data som sit hovedområde. Han er oprindelig uddannet landmand, landbrugstekniker og har en Master i Dairy Animal Science fra University of Reading i England.

Han er tilknyttet foreningen European Dairy Farmers som STAR, hvor han fortsætter efter 1. juni.

Anders Andersen har tidligere haft ledelsesopgaven i SDK. Han kan nu koncentrere sig 100 procent om opgaverne som udviklingschef og virksomhedsrådgiver i SLF.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle