Ny husdyrlov kan koste landbruget tæt på en milliard

Ejendomme tæt på kvælstoffølsom natur, mister værdi, fordi produktionen på sigt må høre op.

Den nye lov om godkendelse af husdyrbrug, som Folketingets miljø- og planlægningsudvalg i disse dage diskuterer, kan komme til at koste landbruget fra en halv mia. kr. op til i værste fald 900 mio. kr. Det vurderer Landbrug & Fødevarer.

Loven skærper nemlig reglerne om ammoniakregulering. Det nye, som kan koste dyrt, er især, at man går fra at se på merbelastning til at se på totalbelastning. Det vil sige, at måske op mod 1.000 landmænd, der bor tæt på Natura 2000 områder eller overdrev og enge (§7-områder) stort set bliver låst fast i deres nuværende produktionsapparat og hverken kan udvide eller blot ændre det. Det skyldes, at ammoniakfordampningen i de områder efter de nye regler vil overstige den maksimale belastning, der er fastsat for området. Uanset om landmændene fastholder den nuværende produktion uændret, kan kommunerne gå ind og stille supplerende krav til ammoniak, når de revurderer miljøgodkendelser hvert 8. år.

Stort spillerum

Ifølge Henrik Bang Jensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, er man bekymrede for, hvordan kommunerne tolker reglerne. Han mener, man er nødt til i lovforslaget klart at tage stilling til hvilke krav, man vil stille til eksisterende brug.

»Vi ved ikke om kommunerne sætter en frist, der svarer til staldens afskrivningstid, eller om de siger, at landmanden skal leve op til de nye krav om fem år,« siger han.

Det er helt op til den enkelte kommune.

Store tab

Restriktionerne vil give store tab til de landmænd, der bliver låst fast og ikke kan udvikle bedriften. Særligt hårdt rammer det minkavlere og fjerkræproducenter.

Tabene opstår, fordi det altid koster penge at lukke et produktionsapparat og afvikle en ejendom, selv om det sker over tid. Apparatet skal jo fortsat vedligeholdes.

Landbrug & Fødevarer vurderer også, at halvdelen af besætningerne, der bliver ramt, må lukke før produktionsapparatet er fuldt afskrevet. Rentabiliteten forringes nemlig hvert år, når det ikke er muligt at forbedre produktiviteten.

Desuden mister ejendommene, der bliver dømt til lukning, værdi, fordi det vil være yderst vanskeligt at sælge dem som produktionsejendomme.

Skaber usikkerhed

Niels Jørgen Pedersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer, finder det uheldigt, at man vil lovgive om ammoniak uden at kende de økonomiske konsekvenser.

»Det giver usikkerhed både hos vores medlemmer, der bor i ammoniakfølsomme områder, og i kommunerne, der ikke har fået klare retningslinjer,« siger han.

Han mener især, det er problematisk, for dem, der har fået en miljøgodkendelse inden for de sidste par år, at man ikke kan se, om det får konsekvenser, når godkendelsen skal revurderes.

»Når de ikke ved, om de kan beholde det antal husdyr, de har i dag, skaber det stor usikkerhed. Også hos vores kreditgivere, og det har vi ikke brug for,« siger han.

Uenige om tal

Miljøminister Karen Ellemann (V) mener ikke, de økonomiske konsekvenser er så slemme som Landbrug & Fødevarer siger.

»Jeg er klar over, at der er økonomiske konsekvenser af ammoniakreguleringen, men de er overhovedet ikke i nærheden af de 900 mio. kr. De ligger snarere i omegnen af 25. mio. kr.,« siger hun.

Ellemann mener kun, at de nye krav vil betyde stramninger for relativt få husdyrbrug, som ligger tæt op ad den særligt ammoniakfølsomme habitat-natur. Miljøstyrelsen har dog tidligere peget på, at det kan betyde noget for 600 landmænd.

Karen Ellemann minder også om, at lovforslaget er en integreret del af Grøn Vækst hvor man har fået lettelser i jordskatten og en lempeligere landbrugslov. Alternativet til lovforslaget er ifølge ministeren, at kommunerne i forbindelse med miljøgodkendelsen af husdyrbrug konkret og individuelt skal stille krav som følge af natura 2000- planerne .

»Det ville give mindst samme miljøkrav for erhvervet, men en lang mere kompliceret og langvarig sagsbehandling, med de omkostninger det har til følge,« siger hun.

thalbitzer@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle