Ny ledelse i svinerådgivningen på østlige øer

Chefkonsulent Hans Jørgen Rasmussen, leder af det tidligere ØØSB, Østlige Øers Svine- og Byggerådgivning, er fratrådt sin stilling i forbindelse med omlægninger i Landboforeningen Gefion.

ØØSB blev ved årsskiftet overtaget af den nye landboforening, Gefion, en sammenslutning af tre landboforeninger. Administrerende direktør i Gefion Mads Birk Kristoffersen fortæller, at baggrunden for chefkonsulent Hans Jørgen Rasmussens fratræden er, at foreningen ønsker en anden ledelsesprofil.

Udviklingschef Per Meinert har overtaget ledelsen af svinerådgivningen »indtil videre«, Klaus Jensen er udnævnt som afdelingsleder for Gefion Byggerådgivning, og Morten Riis er tidligere udnævnt som afdelingsleder for Gefion Miljørådgivning. Begge har reference til Per Meinert.

Hans Jørgen Rasmussen har ledet ØØSB siden november 2003. Han har arbejdet for svinerådgivningen på øerne i i alt 27 år, heraf de 24 som leder.

Gefion vil i den kommende tid samle miljørådgivningen med i alt ca. ni medarbejdere i Borup og Ringsted.

Af Lotte Haubroe

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle