Ny mand i spidsen for DLFs frøavl

Agronom Jørn Lund Kristensen rykker nu fra DLFs salgsafdeling til chefstolen for den europæiske frøavl i DLF.

Med sin nye titel ’Head of Field Production Greater Europe’ vil han fremover stå med ansvaret for at planlægge, lede og eksekvere DLFs frøproduktion i Europa, og DLFs avlsorganisationen i Danmark og Holland vil rapportere til ham.

Jørn Lund Kristensen kom til DLF i 1993, og han er med sine faglige og personlige kompetencer og erfaringer godt klædt på til at lede avlsafdelingen. Han har i de seneste otte år haft ansvaret for DLFs salg til landbruget i Danmark, og siden 2019 har han stået i spidsen for DLFs salg til det danske marked.

»Det er et stort ansvar at stå i spidsen for DLFs frøavl, og jeg går til opgaven med en god blanding af ydmyghed og stolthed, siger Jørn Lund Kristensen.

Inden han kom til salgsafdelingen, havde han gennem to årtier opbygget en omfattende viden om frøproduktion i avlsafdelingen, hvor han i en årrække som frøavlskonsulent.

Han afløser Anders Mondrup, der fortsat vil varetage forskellige nationale og internationale opgaver.

Jørn Lund Kristensen forventes at tiltræde sin kommende stilling i begyndelsen af 2021, når DLF har fundet en afløser til jobbet som markedschef i Danmark.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle