Ny præsident for CIBE

Jørn Dalby er valgt til præsident for den europæiske organisation af roedyrkere, CIBE.

Jørn Dalby er gårdejer og formand for Danske Sukkerroedyrkere. Som præsident for CIBE kommer han til at stå i spidsen for 390.000 landmænd med 1,9 mio. hektar sukkerroer i EU samt Schweiz og Tyrkiet.

Jørn Dalby har siden 1989 har været medlem af bestyrelsen i Danske Sukkerroedyrkere og har beklædt formandsposten siden 2002. Jørn Dalby har herunder deltaget i CIBE-arbejdet siden 1993, hvor han de seneste fire år har været vicepræsident i organisationen.

Jørn Dalby er 56 år og bosiddende på Sydfalster i Stavreby, hvor han driver en planteavlsbedrift på 190 hektar med sukkerroer, hvede, maltbyg og frøgræs. Jørn Dalby er gift med Elsebeth Dalby, sammen har de tre døtre i alderen fra 15 til 25 år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle