Ny sprøjtebom er klar på 22 sekunder

Når en 48 meter bred sprøjtebom skal gøres klar til arbejdet, giver det lidt ventetid for sprøjteføreren ude i marken, mens ind- og udfoldningen af sprøjtebommen foregår. Men den ventetid bliver nu halveret.

Det sker i kraft af nyheden FastFoldPlus fra Agrifac Machinery, der er kåret som en to-stjernet nyhed på Agromek 2016.

FastFoldPlus er netop udviklet for at gøre arbejdstiden i marken mere effektiv. Ved hjælp af sensor, computer og proportional hydraulik starter foldningen først langsomt, så hurtigere og til sidst langsomt igen. Med en trefoldet sprøjtebom på 48 meter tager det 22 sekunder at slå bommen ud med det nye system, hvor det tidligere tog 45 sekunder.

Faktaboks

  • To eller tre stjerner viser, at der er tale om et produkt, der er nyt på markedet. En stjerne markerer, at nyheden er ny for udstilleren, men at tilsvarende produkter allerede findes på markedet.
  • De trestjernede nyheder bliver forsynet med oplysning om, hvorvidt nyheden er ny i Europa, eller om den blot er ny i Danmark. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle