Ny tilskudsmodel: Nu skal vind og sol konkurrere på lige fod

Fra nu af er det slut med forskellige tilskud til sol og vind. De, der kan producere strømmen billigst, får tilskuddet.

Udviklingen går stærkt inden for grøn energi, og inden 10 år er det måske ikke længere nødvendigt at betale tilskud, for at det er en god forretning at rejse vindmøller eller solcelleanlæg. Det vurderer Uffe Christensen, vindmøllerådgiver hos Lemvigegnens Landboforening.

På vej mod uafhængighed

Uffe Christensen forventer, at prisen på vindmøller og solceller falder. Den udvikling har været i gang længe, og solcellerne er faldet mere end vindmøllerne og blevet et mere interessant alternativ.

»Solceller bliver en spiller, førend vi regner med, - ingen tvivl om det. Jeg kunne godt forestille mig, at man midt i 2020erne vil kunne sætte vedvarende energi op uden tilskud med de fremskrivninger, der ligger nu«, siger han.

Teknologineutralt tilskud

Udviklingen bliver formentlig forstærket af myndighedernes nye tilskudsmodel. Fremover vil udbuddet af tilskud være »teknologineutralt«, hvilket betyder, at nye vindmøller på land skal konkurrere med solceller om at være billigste grønne energikilde.

Uffe Christensen forventer et par år med begrænset aktivitet og færre nye installationer.

»Aktørerne i branchen skal lige se, hvordan markedet reagerer efter den nye tilskudsmodel. Både med hensyn til el-priser og priser på vindmøller og solceller«, siger han.

Også vindmølleindustrien venter lavere priser på vindmøller i 2020-2030 ifølge adm. direktør Jan Hylleberg.

»Landvind vil også fremover falde i pris og derfor bidrage med både billig grøn omstilling og styrke det danske erhvervsliv. Det skal politikerne have for øje, når energiaftalen forhandles, samtidig med at de selvfølgelig skal sikre, at de planlægningsmæssige rammer for landvind indrettes sådan, at planlægningen og den grønne omstilling foregår i hele landet og i alle kommuner med mulighed herfor«, siger han.

Kommuner skal lægge planer

Selv om priserne er på vej ned, kan der dog være andre ting, der begrænser udbredelsen. Der skal 12-14 hektar med solceller til at producere lige så meget som en moderne, stor vindmølle med en effekt på 3,6 MW.

Kommunerne skal også lægge kommuneplaner. Hvor vil de have solceller, og hvor vil de have vindmøller? Det er en løbende proces, man som lodsejer kan påvirke med indspil. Derefter forventer Uffe Christensen, at der udvikles nye projekter i forhold til de mål, politikerne opstiller.

Skvulp af vindmøller

Den foreløbige stagnation i projekter, som den nye tilskudsmodel formentlig fører til, forstærkes af, at regeringen og Dansk Folkeparti har afsat penge til, hvad der forventes at svare til en udbygning med i alt ca. 190 MW landvind i alt over de to udbudsrunder i 2018 og 2019, hvilket er halvt så meget som i 2017.

Det kommer efter et ordentlig skvulp af nye vindmøller. Mange har haft travlt med at få deres projekter klar inden 21. februar, så de kan få tilskud efter den velkendte ordning med 25 øre pr. kWh for en vis mængde strøm. Det har været med til at sikre økonomien og få gang i den grønne energi.

Rekordår

2017 blev således et nyt rekordår for dansk vindmøllestrøm. Med en produktion af 14,8 mia. kWh har Danmark aldrig produceret mere vindmøllestrøm. Produktionen er fordoblet siden 2009 og firdoblet siden årtusindskiftet. Med en nettotilvækst på 254 MW er der endda tale om den næststørste vækst i kapacitet i 15 år.

Faktaboks

Vindmøller anno 2017

  • I alt 4.178 vindmøller (>25 kW) på land
  • Nye vindmøller gennemsnitlig 148 meter høje
  • Dækkede 3,4 pct. af dansk elforbrug

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle