Ny Valtra T ?sparer på dråberne

T163 Direct er den første traktor fra Valtra med trinløs transmission i kombination med EcoPower-systemet, der giver flere kræfter ved reducerede omdrejninger.

Valtra har lanceret en ny model i tredje generation af Valtras T-serie. Valtra T163 Direct EcoPower er den første traktor fra Valtra, som både har den trinløse Direct-transmission og Valtras efterhånden velkendte EcoPower-system.

EcoPower betyder, at traktoren kan reducere de maksimale motoromdrejninger fra 2.100 til 1.900 omdrejninger pr. minut, samtidig med at momentet hæves fra 680 til 740 newtonmeter. Systemet giver traktoren maksimal effekt allerede ved 1.700 omdrejninger og et maksimalt drejningsmoment ved blot 1.250 motoromdrejninger.

Ifølge Valtra skulle T163 Direct EcoPower kunne reducere brændstofforbruget med op til 10 procent afhængig af typen af arbejdsopgaver.

»Tanken med T163 Direct EcoPower er, at vi nu kan tilbyde Valtra N163 Direct med en fircylindret motor og Valtra T163 Direct med en sekscylindret motor. De to modeller yder stort set det samme antal hestekræfter, men med EcoPower på T163 Direct reducerer vi forbruget af brændstof, så det matcher N163 Direct,« fortæller Kim Pedersen, LMB Danmark.

Opdateret transmission

Både Valtra T163 Direct EcoPower og de resterende Direct-modeller i T- og N-serien får endvidere en opdateret transmission – Direct 2.0.

»Vi har lavet små tekniske ændringer, men ellers ligger ændringerne i softwaren, som styrer transmissionen. Det er med til at give en bedre køreoplevelse for chaufføren, som også vil kunne indstille transmissionen mere præcis i forhold til tidligere,« forklarer Mikko Lehikonen, marketingdirektør, Valtra.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle